Jeg vågnede til en lyseblå og lyserød himmel, og selvom det er vanskeligt at få et ordentligt billede af sådanne fænomener, så skal den med i ugens billedeserie. Simpelthen fordi det er skønt at få en solopgang som denne foræret.
Sådan ser det ud, når vi kører tur. Kristian sidder bag rattet og jeg får lov at sidde ved siden af. Det passer faktisk os begge fint; K elsker at køre bil, og jeg kan nok bedre lide at være passager.
Der er ikke meget at sige andet end, at man ind imellem skal til tandlæge.
Jeg var på terrassen i solskin i dag, og jeg opdagede indtil flere blomstrende krokus. Ums, det er dejligt at spotte farverne ind imellem de eviggrønne planter. Men der var desværre også meget ukrudt.
Det var flot vejr tirsdag, onsdag var det vidunderligt. Min vindmølle har overlevet vinteren uden at gå i stykker; dog kan man se på dens farve, at den har stået ude i al slags vejr i månedsvis. Men mod en blå himmel ligner den nu alligevel forår eller sågar sommer!
Endnu et håndholdt selvportræt. Denne gang er det et billede, der ret godt viser, hvordan jeg ser ud, når jeg arbejder på terrassen. Glad, varm af solen, lidt rodet hår og med en lydbog i ørerne. Lige for tiden genhører jeg Ken Folletts World without End. Den er fantastisk!
Så er poserne endnu en gang pakket, og de står klar på reposen. I eftermiddag går turen nordpå til vinter og kulde – og vores dejlige venner og familie. Vi har ikke været i DK siden nytår, så selvom vi kan forstå, at der fortsat er vinter i hjemlandet, glæder vi os til et lynvisit.
