2011 – dag 43-49

Jeg læste fornylig en interessant artikel på Politiken.dk om at “bakke op” i køleskabet. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at man bruger noget tid på at forberede grøntsager til den kommende uge, putter dem i bakker og opbevarer dem i køleskabet, så de er nemme at gå til. Det lød ret smart, så det har jeg kastet mig ud i.

Jeg har truffet den beslutning, at der skal være et billede af mig oftere, end det normalt er tilfældet her på bloggen. Louise har prikket til mig, så nu forsøger jeg at gøre noget ved det.

Jeg var sikker på, at jeg havde taget andre billeder den 14. februar, men det var altså kun blevet til madpornobilledet her, som ved lejlighed skal bruges til en blogpost om endnu en indisk opskrift.

Det blev heller ikke til så mange billeder den 15., men jeg tog da billeder af dette liftede kort. Kortet står monteret i en fakir, som man bruger til (japansk) blomsterbinding. Jeg købte den, da jeg gik til blomsterbinding hos søde Annette, men nu er den genial til at montere kort i, når de skal fotograferes.

Der er jo ikke så meget at sige til sådan et billede: ind imellem må mutter jo i gang med kost og spand. Faktisk er der måske en ting at sige… Min mormor, som jeg tit savner, sang ofte Her kommer mutter med kost og spand, men jeg husker faktisk mest, at hun sang disse to linjer: For tiden er så kort, og det ku’ hænde / hun kom for sent, for sent til livets ende.

Torsdag fik jeg endelig plantet denne plante i den rette urtepotteskjuler, og nu har den fået en plads på et af vores mange reposer her i lejligheden. Det er dejligt at kunne se den, når man kommer op og ned ad trappen, eller lige passerer på reposen nedenunder. Det bliver jeg i godt humør af.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

4 Responses to 2011 – dag 43-49

  1. Heidi says:

    Her kommer mutter… den sidste linje kan jeg også huske, den er faktisk meget smuk. Herlige billeder og yey – flere af dig 😉
    Dejlig ide med grøntsagerne, den må jeg straks tage til mig.
    Hav en dejlig weekend.

  2. Karina says:

    Jeg har i flere år ønsket mig sådan et bakkesystem. Planen var at jeg kunne have en lækker salat med hver dag, men det er desværre ikke blevet så meget til virkelighed ; ) Men tak for påmindelsen ; )
    Rigtig god weekend.

  3. Vibeke says:

    Det var da en super idé, det med bakkerne. Og så er det man sidder og tænker “hvorfor har jeg ikke selv tænkt på det?”…

    Og ja, et dejligt billede af dig 🙂 God week-end!

  4. Annette says:

    Faktisk en god ide med de grøntsager. Så kan man måske også se hvor mange af slagsen man BØR spise !!
    Dejlig billedserie igen fra din hverdag. Og af “hende selv” også. LOL.

    Har sendt en mail til dig for et par dage siden. Ang. din salgsblog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.