2011 – dag 29-35

Der bliver formentlig ikke mange billeder, jeg får taget af mig selv i år, så derfor måtte dette billede med i denne uge. Så er der da i det mindste ét selvportræt ud af 365 billeder.

Ham her er der og vil der være flere billeder af. Her er han ved at tæve mig i det lille spil, The Boss. Jeg troede en kort overgang, at jeg kunne vinde, men nix! Heldigvis spiller vi bare for sjov, og jeg har ikke noget problem med at tabe – hvis jeg bare vinder en gang imellem.

Mandag hentede jeg min mor i lufthavnen – i sne og gråvejr. Hvorfor var det nu lige, at det danske vintervejr skulle eksporteres herned, når vi har haft 14-16 grader og noget, der minder mere om forår det meste af måneden?

Min mor og jeg besluttede for længe siden, at vi ville købe og lægge et puslespil i denne uge. Som sagt så gjort. Vi har gang i 2000 brikker som forestiller et ret kaotisk fransk hospital; det er meget humoristisk lavet, og vi hygger os med pusleriet. K er vist ikke helt med på legen.

Mens vi sad og puslede den 1. februar, faldt der stille et tyndt lag sne over byen. Sneen blev liggende til den 2., men den er nu smeltet igen. Så selvom vi har haft forår med 14-16 grader i januar, så har vi stadig lidt vinter til gode.

Min mor og jeg besluttede noget impulsivt at køre en tur til Holland, så vi kunne shoppe lidt i hobbybutikken, Albert Hein og havecenteret. Jeg fik en ny Martha Stewart punch, som kan lave stjerner midt inde på en side – smart. Det var en herlig tur, og det er sjovt at være den, der kører bilen. Det er jo normalt K, der er den.

Puslespillet har været færdigt i et par dage, men jeg har ikke nænnet at pille det fra hinanden endnu. Det var et fint puslespil, som var svært men langt fra for svært; og så er det sjovt!

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

4 Responses to 2011 – dag 29-35

  1. Annette says:

    Tak for en dejlig billedserie igen. Sjovt at se dig ind i øjnene – hvilket jeg lige gjorde…..
    Og så er jeg jo ikke i tvivl om, at I er gode til at hygge jer.
    Det må være dejligt at have mor på besøg – og I er da ret gode til puslespil.

    God weekend til dig – hvor du jo nok også hygger videre…..

  2. Charlie says:

    Fine billeder fra hyggelige dage kan man se OG en shoppetur i Hobbyworld – hvorfor er det LIIIGE vi ikke har sådan noget her i DK?? SUK. Ikke mere sne tak – jeg har afbestilt leverancer fra nu til november/december. HÅBER det lykkes. =0)

  3. Benita says:

    Er vild med din billedserie – det giver et vildt fedt indblik i en hverdag hjemme hos dig. 🙂

    Jeg kan huske at jeg forsøgte mig med puslespil engang inden jeg fandt scrapbooking – det havde ikke helt samme tiltrækningskraft som at sidde og nusse med papir, så måske var det bare ikke lige mig?

    Jeres puslespil ser sjovt ud, sådan lidt tegneserieagtigt.

  4. margitbloch says:

    Hej Cecilie.
    Sikke skønne billeder… føler næsten at det var et rigtigt besøg indenfor hos dig(jer).
    Hvor hyggeligt at have besøg af “moar” – jeg fornemmer I hygger vildt sammen…
    Og puslespil er også én af mine vilde hobbies… timerne bliver virkelig sendt på flugt, når man sidder med sådan ét…
    Og HOBBYWORLD… det lyder som et magisk eventyr… uden at jeg nogensinde har været dér… ;o)
    Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.