Daily Archives: 10/02/2011

Mest af alt på jord (layout #5)

Layout # 5 i 2011.

Som jeg skrev i går, kunne jeg ikke lade billedet af K og jeg være – det måtte scrappes. Jeg fandt en skitse fra Scrapbooks Etc. (hvis du endnu ikke har brugt deres skitser, så kan de varmt varmt anbefales) og gik i sving. Jeg brugte papirer, journaling spots, bogstaver og rub-on fra forskellige October Afternoon-serier. Jeg har ellers mine papirer sorteret i farver, men OAs papirer passer så fint sammen på tværs af serier, at jeg har dem i en pose sammen.

Embosset detalje og fastsyede bogstaver.

Jeg brugte en af mine Cuttlebug embossing folders til at præge de små grene og fugle i papiret. På det nederste stykke måtte jeg folde folderen op, og bruge et rub-on tool til at lave prægningen. Jeg var lidt nervøs, men det viste sig at være ganske nemt. Det er nok ikke sidste gang, jeg har gjort noget lignende.

Meget passende citat.

Jeg har egentlig svært ved at bruge rub-ons på layouts, men denne fra October Afternoon passede så godt, at jeg ikke kunne lade være.

En lille ekstra detalje.

Det kan være vanskeligt at få brugt de der tabs, men ind imellem lykkes det, og så er det herligt at se dem på et layout fremfor på arkene med stickers.

Har du også ind imellem billeder, der bare må scrappes med det samme?

Og så et lille bonusspørgsmål: hvor stammer titlen fra? Louise, jeg regner særligt med dig!

Tagged , | 7 Comments