Louise og jeg har en udfordring til hvert TorsdagsCrop og i torsdags var opgaven at lifte dette layout. Jeg valgte at prøve at lave et meget meget nært lift af layoutet, dog med papirer primært fra October Afternoon men også nogle enkelte fra Cosmo Cricket. Det var faktisk sjovt men også svært at lifte så nært ved det originale layout. Og så er det tit de mere enkelt udseende layouter, der er sværest at få pæne. Et layout som det her, skal være ret lige, hvis det skal du.
Titel og journaling.
Det originale layout havde sådan en fin måde at lave titlen på, så det var alletiders bare at gøre næsten det samme. Her har jeg brugt nogle stof-thickers, som er så fine. Den blå bølgede kant allernederst er lavet med cirkler skåret med Spellbinders; det er en ret god måde at lave sådan nogle kanter på. Da jeg havde layoutet stort set færdigt, alt var limet og klistret og sat fast, opdagede jeg, at jeg havde fået et d ind i inv(d)viteret. Æv! Det kunne jeg jo ikke leve med, så jeg måtte forsigtigt hive journalingen af og gøre det hele om igen. Gør du også det, hvis du opdager en fejl?
Lille og stor.
Den lille sommerfugl er lavet med en Martha Stewart die, mens den store er håndklippet, fordi jeg ikke havde en større sommerfugle die; nød lærer scrapper at improviserer.
Flere sommerfugle.
Jeg har heller ikke en die, der kan lave sommerfugle med huller i vingerne, men sådan nogle kan man jo nemt lige skære. De små fine hjertenåle er noget af det allersidste, jeg købte hos Lifetime.