7. december: Jul på alle hylderne

jul i stue, kælder og kvist.
I vore hjerter fylder den,
så vi alle bliver små englebørn til sidst.

Jeps, det er et klokkeklart deja vu, men jeg er nødt til at genbruge Fuld af Jul fra Jul i Valhal i dag, for den er simpelthen oplagt til dagens tema. Og så er det jo heldigt, at det er en sød sang, som man nok kan bære at høre mere end en gang i løbet af december. Ellers står det jo også en frit for ikke at tænde for videoen nederst i posten. Hvor om alting er, så er der genbrug også i julemusikken her på bloggen.

Selvom det er anden december, K og jeg bor i Bonn, så er det første gang, jeg pynter op til jul her i lejligheden. Vi var jo i Danmark hele december og hele julen sidste år, fordi K arbejdede på COP15.

Så er der julestemning i køkkenet.

Jeg gik i gang med projekt julepynt i går, men blev ret overvældet, så jeg besluttede at starte med en overkommelig opgave: at julepimpe mine Värde-hylder i køkkenet.

Jeg tror, det her er min første flagranke.

Hylderne er normalt indrettet med gule og orange toner, men hertil jul tænkte jeg, at de skulle være hvide og røde. Jeg havde oveni købet en flagranke med hjem, så den kom også op på hylden.

Fire på stribe.

Under hylderne er der en skinne med fem kroge, og på fire af dem har jeg hængt min samling af Royal Copenhagen julekrus. Tallerkener og underkopper må være et andet sted, men det er meget hyggeligt at have kopperne “udstillet” på den måde.

Lige lidt ekstra.

Min etagier står fremme hele året, så jeg tænkte, at den måtte have en lille rød sløjfe for rigtig at komme i julestemning her i december. En af de skåle, der normalt står i stuen, har fået lov at bo ved siden af, fordi den er så fin rød indeni.

En lille del af samlingen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en ret stor samling af Starbucks-julekrus. Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man har noget, man er glad for, så skal man bruge det – i hverdagen og til pynt. Som sagt så gjort: mine julekrus kunne da passende indgå i køkkenets julepynt.

Et blandet mix.

For mig behøver julepynt ikke være decideret tænkt som julepynt; her har jeg brugt mine japanske nikkedukker, et par granatæbler, Ks krystalkaraffel og et hjemmeglitteret rens til et lille julestillleben.

Sådan kom mine ikeahylder altså til at se ud til jul; det er alletiders at have et så konkret projekt at starte med, når der skal julepyntes. Det hjalp i hvert fald mig i gang. Har du fået pyntet færdigt? Bliver man nogensinde “færdig” med at pynte til jul?


“Fuld af jul” – den holder til endnu en afspilning.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

5 Responses to 7. december: Jul på alle hylderne

  1. Ditte says:

    Kan godt lide din tanke om, at bruge ikke julerelaterede ting til julepynt. Der er blevet rigtig hyggeligt på Jeres hylder. Har også selv haft granatæbler som pynt, og så kan man lave den skønneste salat efterfølgende. Du får lige opskriften, for den er virkelig lækker til eksempelvis steget kylling
    200 gr æble
    200 gr selleri
    200 gr rødbede
    200 gr gulerødder
    1 granatæble
    1 bundt basilikum
    4 spsk citronolie
    Salt og peber

    Riv æbler og rodfrugterne. Bland det hele sammen i en skål. Halver granatæblet og tag kernerne ud. Undgå at få de hvide hinder med. Bland granatæblekernerne i salaten med citronolie og basilikum.
    Smag til med salt og peber.

  2. aka says:

    Der er da rigtig julet på dine Ikea hylder nu. Rigtig fint og hyggeligt.
    Min etagier kommer også frem i december med forskelligt pynt på, incl rød sløjfe.
    Først med julekugler på, senere med småkager osv…
    Og nej, jeg bliver aldrig færdig med at pynte til jul. Ideerne hober sig op i løbet af måneden…..og pludselig er det for sent.

  3. margitbloch says:

    Hvor er det fint og en rigtig god idé at man kan kigge på og glædes over de dejlige ting man holder rigtig meget af i hele julemåneden… Anede ikke at R C lavede julekrus… hvor er de smukke… (det var min arb.plads i hele studietiden…) så jeg har et helt specielt forhold til rigtig mange af deres produkter… ;o)
    Ha’ en god rest-tirsdag.

  4. Charlie says:

    Jamen der er så sandelig jul på alle hylderne. Ser RIGTIG fint ud. Du er en ørn til de der små, fine opstillinger i dit hjem. Hvad med et fritidsjob som indretningsarkitekt??Lige i dag har jeg ikke pyntet – andet end at K har fået en RØD sok på sin fod når han nu alligevel skal sidde højt med den – så julepynter den lidt ikke? Og nej – jeg pynter hele måneden lige til sidste øjeblik og bander så mig selv langt væk når det hele skal ned til januar efter Hellig 3 konger – men den tid den sorg – jeg ELSKER Jo julen og alle finurlighederne. God tirsdag aften herfra.

  5. Mutte says:

    Hvor er der blevet julehyggeligt på hylderne. Jeg bliver heller aldrig helt færdig med at pynte op til jul.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.