Daily Archives: 28/11/2010

1. søndag i advent

Når sidste søndag i november falder sammen med første søndag i advent, har vi mange arrangementer, der skal passes. Der er den traditionelle udveksling af adventsgaver og så er der årets julekortscrop, uden hvilket det ikke for alvor bliver jul.

Jeg holder meget af traditioner; af at gøre noget fordi det gør man hvert år på det tidspunkt. Jeg holder også meget af at lave nye traditioner, og julekortcroppet er en tradition, jeg “opfandt” i 2004, da K og jeg flyttede ind i en lejlighed, der var stor nok til, at der kunne være en masse kvinder samlet sammen sted, mens de lavede noget aktivt. Nu hvor K og jeg bor i Bonn bliver traditionen hold ved lige ved at vi er i mine forældres spisestue og lave julekort – alle 16-20 damer. Det er helt herligt!

Et gaveorgie på vej.

Min andel af gaveorgiet.

Ks gave til svigermor – den vagte lykke.

Stilhed før stormen.

Så arbejdes der intensivt på årets julekort.

En af dagens små terrorister – søde Alma.

Har du monstro en tradition, der for dig virkelig markerer, at nu er julen i gang?

Tagged , , | Leave a comment