Daily Archives: 04/11/2010

White cliffs of Dover

Det gode skib Pride of Calais.

Kristian og jeg har været i London nogle gange, men vi er altid ankommet med fly. Jeg er også kommet til London med tog, færge fra Esbjerg (og så lidt ekstra transport derfra naturligvis) og med bus via færgen fra Holland. Men ingen af os er nogensinde kørt i bil til London. Indtil i dag! Vi er i London for at se Top Gear Live i morgen sammen med Ljud og Kenneth. Vi undersøgte mulighederne for at komme herover, og der var ingen tvivl om, at det at tage bilen kunne konkurrere prismæssigt med toget. Flyene kunne vi ikke lige få til at passe med vores program, så vi endte altså med at tage bilen…

Global omvarming.

Vi satte os i bilen omkring klokken 6 i morges, og vi havde begge nået at konstatere, at det var nærmest lummert ude. Da K tændte bilen og displayet lyste op, blev vi bestemt bekræftet i vores oplevelse. Det var 17,5C klokken 6 om morgenen den 4. november… Det er da virkelig bizart.

Man er vel datter af en sikkerhedsboss.

Da K havde fundet ud af, at det var ret billigt at sejle fra Calais til Dover, var det vores plan, så vi satte i gang: kørte til Frankrig gennem Belgien. Vi var så heldige at komme til Calais ti minutter, før en færge satte kurs mod den britiske kyst. Allerede inden vi lagde fra havn, var vi oppe og kigge på dækkene og havet. Jeg spottede ovenstående liste over, hvem der havde ansvar for hvad, skulle det værste ske. Det er jo egentlig ret beroligende at se, at der er tænkt over tingene.

K var en klippe på vej fra Calais til Dover.

Da vi kom ind fra dækket, var det første vi hørte en skrattende stemme i højtalerne, som bad passagererne ombord være opmærksomme på, at der var “gale storm winds” og “rough seas” på vores tur over kanalen. Jeg er ikke søstærk, så jeg blev grebet af en vis grad af panik. Det blev heldigvis ikke en opkastoverfart, men færgen tog nogle seriøs tæv undervejs. Jeg kan kun forestille mig, at vikingerne må have været godt søsyge på vej til England i deres små skibe…

Bedre end ingenting?

Jeg overlevede turen over, og jeg skal ærligt indrømme, at der kom lidt mere liv i mig og mere farve i kinderne, da vi kunne se de smukke White Cliffs of Dover. Vi kunne ikke komme helt op på færgens øverste dæk desværre, så vi troede, at vi skulle nøjes med at skimte klipperne gennem redningsbådene.

Den ene del af klipperne.

Vi var dog så heldige, at der lidt længere henne ad dækket var lidt bedre udsyn, så vi rigtig havde mulighed for at nyde synet, som den store færge kæmpede sig det sidste stykke ind til Englands kyst.

Klippepynten i det fjerne.

Jeg kan godt forstå, at klipperne spiller en central rolle i engelsk selvforståelse, for de er da smukke og betagende.

Ja, hvad skal man så med den liste?

Da vi sad i bilen og kiggede på det skilt, vi var blevet bedt om at hænge i forruden, blev vi noget forvirrede over en del af teksten. De kan altså levere en ingrediensliste over retterne, der serveres ombord, men de kan ikke garantere, at der udelukkende er de nævnte ingredienser i… Hvad skal man bruge det til? Som K sagde: det er kun brugbart, hvis man SKAL have skinke. Men det garanterer ikke, at de ikke lige har smidt otte peanuts i bare for sjov. Meget sært…

Fra Dover gik turen gennem det efterårsklædte engelsk landskab og Londons mere eller mindre smukke forstæder til vores hotel, hvor jeg sidder nu, mens K er kørt ud for at parkere bilen i en parkeringskælder. Så har vi altså prøvet det med: at ankomme til London i bil. Det var faktisk nemt og ret problemfrit; selvom vi skulle køre i den helt gale side af vejen.

Tagged , , , | 1 Comment