Monthly Archives: November 2010

Brr… det er koldt derude

Iskold himmel på min vej til Tivoli.

Jeg har været på den traditionelle tivolitur (se her for 2009 og 2008) med Ida i dag. Som sidste år startede vi i Imperial Bio, hvor vi så Harry Potter 7.1. Det er en fin film, men det er også halvdelen af en historie, og det kan man godt mærke. Men flot det er den bestemt, så jeg kan godt anbefale at man ser den, selvom man skal vente på den allersidste Harry Potter film.

Foran Nimb i år.

Tivolis julemarked er bedårende under en dyne af ægte sne, men for pokker hvor er det koldt at tage billeder, når man ikke har vanter på!

Varme røde hjerter i kulden.

Hvert år kommer der noget nyt i springvandet foran Nimb, og i år stod der disse smukke lyshjerter. De bliver belyst med forskellige farver, hvilket er en flot ide.

Det flotte træ på plænen.

Det er jo en generel trend at have lys i træerne, men der er vist ingen, der overgår Tivoli og dette store smukke træ. Det kunne jeg nu godt tænke mig at have stående på terrassen, også selvom Ida mener, at det er for stort.

Helt ægte sne.

Tit er der brug for kunstig sne for at julemarkedet skal ramme den rigtige julestemning; i år er sneen på toppen af de små skure helt ægte.

Pingviner er for seje!

Hvor cool er de her røde pingviner lige? De har glimmer på mavsen og den fineste røde jakke på. Det er stil!

Et klassisk billede.

Det her foto er det ikke første gang, jeg tager. Jeg elsker det look gennem Tivolis pynt og over mod Københavns fine rådhus. Ums, det er jul. Sådan en tur igennem den gamle have i sne og kulde slår fint takten an til december.

Tagged , , , | 6 Comments

Finns julekalender

Kristian, mine forældre og jeg har i noget der nok ligner 13 år udvekslet adventsgaver. Selvom K og jeg nu bor i Tyskland fortsætter traditionen naturligvis. Det kræver jo kun, at man er lidt på forkant med udviklingen, og decembers søndage er da til at forudse, trods alt…

Adventsgaverne kan være alt muligt stort og småt; det vigtigste er jo faktisk traditionen og det at have noget at åbne hver søndag. I år har jeg lavet en julekalender til min far, så nu har han en lille skuffe at åbne hver eneste dag indtil juleaften.

Den rå, uændrede kalender.

Jeg købte kalenderen hos Marks & Spencer i Maidstone på vej hjem fra London i starten af november. Det er jo ikke fordi der sådan set er noget galt med kalenderens oprindelige udseende – blot kan en scrapper ikke lade en chance for at ændre på den gå forbi.

Kalenderen efter en scrapper har haft den i hånden.

Jeg gik løs med Kaisercrafts julepapirer, en symaskine, diverse forskellige klisterbogstaver, lidt bånd, et Papertrey Ink stempler, thickers og lidt dims. Og så fik den oprindelige kalender et noget andet – og mere julet synes jeg – udseende.

Kalenderen sådan lidt ovenfra.

For at ingen skal være i tvivl om, hvem der ejer kalenderen, har jeg pyntet toppen med navn og beskrivelse.

Papertrey Ink stempel – ums.

Jeg har bundet en sløjfe om kalenderen, så den kommer til at ligne en julegave. Som “til- og frakort” har jeg brugt et af mine Papertrey Ink stempler; de er fine til alt muligt.

Tagged , , , | 3 Comments

Pakkekalender til en god veninde

Jeg har en fantastisk veninde, som har haft et forfærdeligt år. Jeg ved godt, at en pakkekalender ikke ændrer på sorg og smerte, men jeg synes nu, at hun trængte til opmuntring og en hyggelig lille ting at vågne til hver dag indtil jul. Derfor har jeg fundet firetyve småting, pakket dem ind og samlet i en fin æske. Så kan Vibeke forhåbentlig smile hver morgen indtil den 24. december. Jeg elsker selv pakkekalendre, så det ligger lige for at lave en sådan, når jeg gerne vil gøre noget hyggeligt for andre. Man bliver aldrig for gammel til at få pakkekalendre eller gaver – det er bare sådan en dejlig tradition. Har du fået pakkekalender som voksen?

Kalenderen i sin helhed.

Jeg kombinerede det grove brune papir med røde tal og noget hvidt garn. Det er et meget enkelt look, men det er også ret klassisk julet. Boxen er fra Knauber, og den kan naturligvis genbruges, når gaverne er åbnet og væk fra boxen.

Filt og bling – hvad kan gå galt?

Jeg fandt de fine røde filttal i Knauber, og de er rigtig fine med det lille stykke bling på hvert tal. Det er dejligt, når man finder noget, der bare er, som det skal være!

Søde Vibeke, jeg håber, at 2011 bliver dit år. Kram fra mig.

Tagged , , | 9 Comments

1. søndag i advent

Når sidste søndag i november falder sammen med første søndag i advent, har vi mange arrangementer, der skal passes. Der er den traditionelle udveksling af adventsgaver og så er der årets julekortscrop, uden hvilket det ikke for alvor bliver jul.

Jeg holder meget af traditioner; af at gøre noget fordi det gør man hvert år på det tidspunkt. Jeg holder også meget af at lave nye traditioner, og julekortcroppet er en tradition, jeg “opfandt” i 2004, da K og jeg flyttede ind i en lejlighed, der var stor nok til, at der kunne være en masse kvinder samlet sammen sted, mens de lavede noget aktivt. Nu hvor K og jeg bor i Bonn bliver traditionen hold ved lige ved at vi er i mine forældres spisestue og lave julekort – alle 16-20 damer. Det er helt herligt!

Et gaveorgie på vej.

Min andel af gaveorgiet.

Ks gave til svigermor – den vagte lykke.

Stilhed før stormen.

Så arbejdes der intensivt på årets julekort.

En af dagens små terrorister – søde Alma.

Har du monstro en tradition, der for dig virkelig markerer, at nu er julen i gang?

Tagged , , | Leave a comment