Julekort til kursus

Jeg skal holde et kortkursus i AIWCC, som jeg også gjorde det sidste år. Det betyder naturligvis, at jeg skal lave pakker klar til kort. Onsdag i sidste uge fik jeg endelig papirerne hjem, så nu er jeg kommet i gang med at lave kort til kurset.

Rudolf den 2.

Det første kort er en forenklet udgave af det kort med Rudolf, jeg postede forleden dag. Her er der ikke syet, der er brugt et fladt hjerte fremfor det meget bulede juletræ og et stempel fremfor en rub-on. Ikke de helt store ændringer, men det er nok til, at kortet er mere tilgængelig og derfor kan bruges til kortkursus.

Alternativ åbning.

Det næste kort er lavet i Basic Greys juleserie 2010, Jovial. Jeg må nok tilstå, at Jovial ikke er min favorit juleserie fra Basic Grey. Eskimo Kisses fra sidste år var så lys og lækker, mens Jovial er meget tung og mørk. Nå, men hvis man sammensætter papirerne på en bestemt måde, kan man da løfte serien lidt. Kortet er sådan set meget enkelt, og noget af det fine består i, at kortet har en alternativ åbning. Og så har jeg haft anledning til at bruge min nye Martha Stewart snefnugspunch – er den ikke fin?

Fancy Pants kort.

Det sidste kort jeg har nået at lave er også en udgave af nogle julekort, jeg lavede tidligere på året. Denne gang har jeg lavet kort i Fancy Pants’ juleserie 2010, Tradition. Den har egentlig ret klassiske julefarver, men de har lige et moderne twist, som jeg rigtig godt kan lide.

Det er ikke gjort med disse tre kort, men det er da en start om ikke andet. Jeg skal heldigvis først holde kurset den 17. november, så jeg burde have tid nok til at få lavet 2-3 sæt mere.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Julekort til kursus

  1. margitbloch says:

    Super lækre julekort… ENIG… BG juleserien 2009 var altså meget finere… godt jeg har lidt lager ;o)
    Super lækre MS snefnug… det er altså en fornøjelse at bruge hendes “legetøj”.
    Vild med dine flotte sløjfer… dem må jeg lære en dag ;o)

  2. Charlie says:

    Jeg har lige brugt (HULK ja jeg skrev BRUGT) noget af det sidste af nogle af mine BG fra sidste år – den serie elskede jeg også. Fine kort allesammen – heldige de personer der skal på dit julekortkursus !!!

  3. Engel says:

    Kære Cecilie. Hvor er de fine, alle dine julekort. Min favorit er det med den alternative åbning og alle snefnuggene… De er så fine med lidt bling i midten…! Tak for inspirationen!
    Knus Engel…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.