Daily Archives: 27/10/2010

(H)valfart til Linz

Moby Dick kommer ud af tågerne over Rhinen.

Vi har gæster i denne uge, og i dag bød på en lang tur og og ned af Rhinen fra Bonn til Linz. Fordi sæsonen for ture på Rhinen stort set er slut, er der kun et begrænset antal skibe, der sejler i disse dage. Vi kom med Moby Dick, som er en båd udformet som en hval. Den har fået sin form og sit navn, fordi den er en reference til, at der i 1966 gik en Beluga hval helt ind til Bonn på Rhinen. Hvalen blev i området i noget tid, hvorefter den returnerede til sit frie liv i havet.

Vi satte ud direkte ind i disen over floden.

Det var temmelig diset, da vi startede vores sejltur, men disen var ikke et problem for udsigten. På mange måder gjorde den det hele mere magisk og fint.

Drachenfels med borgruin på toppen.

Turen gik forbi Siebengebirge med det dramatiske Drachenfels, som er prydet af den meget markant borgruin fra Burg Drachenfels, der blev bygget i 1100-tallet.

Alternativ måde at bruge en champagnekøler…

Det var for koldt til at sidde oppe på dækket, men vi kunne gå op og nyde vejret, vinden i håret og muligheden for at tage billeder uden glas for. Oppe ved udgangen til dækket stod denne champagnekøler; man kan jo kun forestille sig, hvad dens formål er.

Skibets fine klokke.

Min morfar var sømand, min far elsker at sejle, min mors familie var fiskere, og jeg sejlede selv optimistjolle, da jeg var barn. Maritime detaljer taler til mig.

Sikkerhed og lækre farver.

Der er noget tillokkende ved farvekombinationen omkring denne redningskrans. Og så er jeg jo ikke datter af en sikkerhedschef for ingenting. Det er altid godt at være forberedt.

Isoleret kloster.

Der er øer i Rhinen, og vi passerede to af dem i går. På den ene, Nonnenwerth ligger der et gymnasium, som tidligere har været et benediktinsk nonnekloster og et fransiskanerkloster. Man må unægtelig sige, at nonnerne og munkene havde et isoleret sted at dyrke deres tro. Og nu er det svært at stille af fra skolen. Men det er også et ret spektakulært sted at leve sit liv, må man sige.

Turen gik til og fra Linz.

Vores mål for dagen var at sejle på Rhinen, så vi skulle slet ikke af undervejs. Moby Dick lå ved kajen i Linz i fem minutter for så at vende retur til Bonn.

Maritimt efterår?

Jeg brugte de fem minutter i Linz til at nyde efteråret, som prægede den lille park ved kajanlægget. Mens jeg stod og nød efterårssolen, spottede jeg kombinationen af bådens blå/hvide flag og de varme glødende trætoppe; det var ikke et syn, jeg kunne lade være at fange på linsen.

Flydende sølv.

På vej retur mod Bonn havde vi solen i ryggen, hvilket gjorde den første del af turen berusende smuk. Vandet var som flydende sølv, og de brændende efterårsfarver stod skarpt mod hinanden. Desværre kom skyerne snigende, og da vi nåede Bonn var himlen fuldstændig dækket af lysegråt.

En af de to brotårne ved Remagen.

Vi kom forbi resterne af Ludendorffbrücke i Remagen. Broen blev, som alle de andre over Rhinen, hærget under 2. verdenskrig. Denne bro har en spændende historie, i det tyskerne selv forsøgte at sprænge broen i stykker, så amerikanerne ikke kunne få fordel af den. Nu står de to brotårne tilbage som mindesmærker for den krig, der har sat så dybe sår og ar i Tyskland, Europa og Verden.

Kristians arbejdsplads ved Rhinen.

Lige inden vi lagde til kaj i Bonn efter knap fire timers sejlads på Rhinen passerede vi Langer Eugen, som er Kristians arbejdsplads. Vi forsøgte at få øje på Kristians vindue, men det viser sig så, at han sidder bag træerne i højre side, så måske kunne han have set os, men vi kunne i hvert fald ikke se ham.

Det var en smuk dag, og nu har jeg endelig efter 1½ år i Bonn sejlet på Der Rhein. Bedre sent end aldrig…

Tagged , , , | 3 Comments