Daily Archives: 18/10/2010

Terrassen opus XII: Inden den første frost

Terrasse helt uden møbler
– det ser bart ud…

I kedeligt gråvejr og godt 8 graders varme (eller kulde) var Kristian og jeg på terrassen for at rydde op inden den første nattefrost, som skulle være på vej til os. Jeg skulle have taget dahlia-knolde op, fjernet resterne af det der en gang var tomatplanter, lagt nogle tulipanløg og plantet lidt lyng, en krysantemum og nogle andre planter, jeg var blevet fristet til at købe i Gertrudenhof forleden.

Haveslangen rullet op og klar til vinteren.

Tomatstængerne står klar til næste års høst.

En del af vinterklargøringen er jo også at sikre sig at ting, der ikke skal være ude kommer ind og den slags mere trivielle opgaver. Det er ikke spændende, men det er rart, når det er gjort.

Efterår synes at være højsæson for nelliker.

Selv sommerjasminen fortsætter blomstringen.

En af klematisserne sætter stadig knopper.

Selvom det er hundekoldt og vældig meget efterår, så er der stadig en masse, der blomstrer og sågar sætter nye blomster på terrassen.

Naboens smukke blomst.

Vi er så heldige, at vores nabo har en meget smuk tagterrasse, og det betyder, at vi også får lidt glæde af hendes blomster inde hos os.

Skimmia i godt humør.

Jeg flyttede min skimmia fra et udsat sted til et mere beskyttet sted tidligere på året, og det ser ud som om, den har været rigtig glad for det.

Efterår i en kasse.

Min fine fyr, høstanemoner, lyng og en fin sølvfarvet dims.

Kan sådan en fin azalea mon overvintre ude?

Narcisser på forkant med udviklingen.

Jeg er lidt bange for, at narcisserne kommer til at fortryde, at de stikker hovederne op allerede nu.

Chokolademynte – ammenam

Hvor lækker er den farvekombination lige?

Lidt regnvand til dårligere tider.

Spindets beboer var ikke hjemme.

Nu kun 8 grader.

Temperaturen er allerede faldet næsten 40 grader – og den er ikke under frysepunktet endnu. Man kan vist roligt sige, at vi bor et sted med store temperaturudsving…

Tagged | 3 Comments