Daily Archives: 06/10/2010

Rudolf Rens julekort

Rudolf Rens.

I dag kom årets julepapirer endelig til Riesstrasse. De skulle godt nok hentes i Zollamt, Bonn, men det er så også i orden, når nu de er så fine. Jeg er ret sikker på, at My Mind’s Eyes I believe er min favoritjuleserie i år. Det er sådan set ikke første gang MME har imponeret mig med deres julepapirer; det sker stort set hvert år.

Bling bling.

Rudolf er et My Mind’s Eye stempel, og han skulle da naturligvis have en rød næse. Jeg så idéen et sted på nettet, og jeg vidste med det samme, at min Rudolf også skulle have sådan en fin lysende tud.

Ikke så postvenligt…

Jeg ændrede en gammel rubon lidt, så den blev mere enkel og dermed passede bedre til kortet. Desuden monterede jeg den, så det var november, december og januar, der sad øverst. Herover satte jeg en sløjfe, hvor jeg havde syet et lille metaljuletræ fast i. Nu kommer jeg så i tanke om, at det lille træ gør kortet umuligt at sende med posten. Oh well – nogle må få deres kort i hånden.

Jeg skal holde kortkursus i den klub, jeg er medlem af her i Tyskland, og jeg skal holde mit årlige julekortsarrangement i Danmark, så jeg har bestilt meget papir. Faktisk var stakken med My Mind’s Eye papirer 2,5 cm høj. Det er meget papir! Og det var så kun den ene slags… Jeg elsker julepapirer – hvad med dig?

Tagged , | 5 Comments