Daily Archives: 03/10/2010

Terrassen opus X: Hold da op en vækst

Det ser lidt kaotisk ud.

Efter tre måneder, hvor jeg ikke har været ret meget hjemme, og hvor det har været solskin og regn i fin forening, stod det grelt til på terrassen. Mine planter var vokset gevaldigt, men ukrudtet (hos os primært hønsetarm) var vokset om muligt endnu mere.

En kaotisk kasse i nærbillede.

På afstand så kasserne egentlig fine og grønne ud – omend også en smule kaotiske – men tæt på blev det desværre tydeligt at meget af det fine grønne var hønsetarm.

Her ses hønsetarmen tydeligt i kasserne bag tomaterne.

Jeg måtte gå hårdt til den overfor hønsetarm såvel som tomater og nogle af mine øvrige planter for at få terrassen tilbage til en nogenlunde kontrolleret tilstand.

En konflikt mellem umoden og alt for moden.

Tomaterne havde det ikke super godt, da vi var hjemme i starten af september (hvor disse billeder faktisk er fra). Bladene var blevet meget mørkere, nogle af tomaterne var flækket og triste. Men ved at gå hårdt til dem, fjerne alt dødt og helt fjerne de planter, der ikke længere bar, lykkedes det mig at puste et sidste lille liv i nogle af tomaterne.

I morgen kommer der billeder af terrassen, som den ser ud nu.

Tagged | 4 Comments