Monthly Archives: October 2010

En stærkt nedkølet udsigt.

Lørdag var det det lækreste kolde efterårsvejr, og vi kunne ikke styre os men måtte ud og køre en tur. Kristian bød på en god lang tur ud i det tyske efterår. Vi kørte over Nordenau til Kahler Asten, som med sine 841,9 meter er Nordrhein-Westfalens tredje-højeste bjerg. Heroppe ligger der en permanent vejrstation, og K, som er lidt vejrnørd, holder øje med vejret på Kahler Asten. Det var derfor også helt oplagt, at vi på et tidspunkt måtte op og se stedet. Fra Kahler Asten kørte vi til Bad Berleburg og så Benedikte og Richards slot og derefter hjem igen til Bonn.

Der er endnu et stykke vej til denne havenisse er fuldt udvokset.

I Nordenau fik vi forklaringen på, hvorfor tyskerne er så glade for havenisser; de er tilsyneladende naturligt forekommende vækster i plantekasser i det landlige Tyskland.

Kan man ikke godt se på K, at der er koldt på toppen?

Der var simpelthen så koldt på toppen på Kahler Asten, at det var helt vildt. Bilen sagde 2C, og så blæste det vildt, så mon ikke med chill factor, at vi var omkring -10C. Øjs, det var grimt… For en måned side havde vi 30C her i Bonn, så kroppen er ikke helt klar til frostgrader.

Undertegnede i den nye vinterjakke, der skulle stå sin prøve.

Jeg plejer at have det ret godt med kulde, men temperaturen og vinden på Kahler Asten var lige ved at vinde over mig. Jeg gemte mig på et tidspunkt i læ fra en turistbus, og K var lige ved at tro, at jeg ville gå tilbage i bilen med det samme. Skal ærligt indrømme, at jeg kraftigt overvejede det. Men jeg holdt ud, og det var koldt men smukt.

Skyerne er på vej.

Allerede fra parkeringspladsen stod det klart, at udsigten på Kahler Asten er spektakulær. Der er tåget deroppe langt de fleste dage om året, men vi var rimeligt heldige med vejret. Dog kunne vi i det fjerne se skyer nærme sig. Der er noget sært dragende over så lavthængende skyer; de indbyder til fri fantasi og drømme.

Vejrstationen på Kahler Asten.

Som nævnt er der en vejrstation på toppen af Kahler Asten. Den gemmer sig delvist i denne bygning, hvor der også er hotel og restaurant. Det er da ikke noget helt tosset sted at tage en overnatning, hvis det skulle være.

En sti der leder ud på eventyr.

Der er en del muligheder for at gå ture på toppen, men vi må nok tilstå, at vi tog den kortest mulige rundtur. Til gengæld blev vi så enige om at komme igen, når temperaturen er steget omkring 20 grader. Der må være skønt på Kahler Asten om sommeren.

Bad Berleburg og dens smukke skiferhuse.

Fra den vindomsuste bjergtop gik vores vej til Bad Berleburg, hvor Prinsesse Benedikte og hendes familie huserer. Bad Berleburg er ikke ligefrem nogen stor by, men den er meget meget bedårende. Slottet ligger på toppen af byen, og vejen op omkring slottet er fuld af huse, der er beklædt helt i skifer. Det er virkelig smukke huse, som har fine dekorationer og mønstre udført helt i den mørkegrå skiffer, området er så rigt på.

Benedikte og Richards hjem.

Jeg havde egentlig aldrig rigtig overvejet, hvordan hun monstro boede, men alligevel blev jeg lidt overrasket. Det er et lidt besynderligt og ikke særlig kønt slot, som set bagfra ser lidt forsømt og uelsket ud. Men man går til gengæld ikke fejl af, at familien på slottet holder hest. Som K tørt observerede, så var der nedtrådt hestepære mellem stort set alle brostenene på gårdspladsen.

Mon det er Benediktes kontor?

Man kan gå helt op til slottets dør, og vi snakkede lidt om, hvor i slottet familien mon bor. Bag vinduet midt i billedet her stod der en buket fine friske blomster, så jeg overvejede, om den monstro kunne være Benediktes kontor? Men jeg har nu ikke noget at have det i.

Banke, banke på.

Vi overvejede lidt, om vi skulle banke på og høre, om vores landsmand mon gav en kop kaffe  ;o)

Ikke nogen tosset udsigt.

Det er ikke altid sådan, at slotte i byer har særligt fine udsigter. Det gør sig ikke gældende for slottet i Bad Berleburg, som har denne bedårende udsigt til et hus, der har ligget der, siden før slottet blev bygget.

6. juli i starten af 1700-tallet.

Det er da imponerende med et så fint og lille hus, der har stået lige der overfor det store slot i så mange år.

Efterår i massemål.

På vej hjem stoppede vi, så K kunne finde en geocache. Imens lykkedes det mig at fange nogle skud af efteråret i al sin skønhed.

Mere lækkert efterår.

Jeg synes, det er umuligt at holde op med at tage billeder af efteråret og dets fine farver. Indenfor den seneste uge er farverne endelig ændret til varme og gyldne efterårstoner. Ums!

Min efterårsfornøjede mand.

Ks farver passer godt til efteråret, så han blev også offer for kameraets linse. Det er sjovt at bevæge sig fra vinterkulde ned ad bjerget til efterårsvarme. Ikke nogen dårlig måde at bruge en lørdag.