Daily Archives: 10/05/2010

Kleuren (layout#38)

Layout #38 i 2010.

Efter Lifetime lukkedes har jeg liftet til højre og venstre; efter tre år som design team medlem har jeg tilsyneladende haft stort behov for “bare” at lave noget kreativt med hænderne uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver eneste gang. Jeg har faktisk hørt fra nogle af de andre fra det nedlagte design team, at de har det på samme måde.

Mmm – knapper sorteret efter farver.

Denne gang gik det udover dette layout af Nicole Samuels. Jeg var særligt vild med idéen om at understrege farverne ved at vælge papir, sticker og knapper i samme tone. Så det var ikke svært at vælge billeder fra Keukenhof til mit lift af dette layout.

Hjemmegjort mønstret papir.

Jeg er ikke den store stempler, hvilket egentlig er sjovt for det startede med Hero Arts’ stempler for mig for omkring 10 år siden, men ind imellem hiver jeg mine stempler frem. På det oprindelige layout var der brugt noget kraft-papir med blondemønster på, og jeg kunne godt se, at jeg også var nødt til at have et mønster på mit baggrundspapir. Så hvid maling, tre Prima stempler og et stempel med prikker måtte i gang til at skabe den effekt på mit papir. Det er jo fedt, at man kan lave sit helt eget papir på den måde.

Noget, der ikke ses ofte hos mig.

Netop dette layout lagde op til noget, jeg ikke gør ret tit: jeg mixede bogstaver og tal af forskellige farver. Nogle gange virker det og tit synes jeg overhoved ikke, at det dur for mig. Men her var det entydigt den oplagte beslutning.

Hjemmelavet snøredims.

Såvidt jeg kunne se, havde Nicole brugt en kuvert, hun havde sprættet op. Jeg havde ikke en lignende kuvert, så jeg lavede min egen snøredims for at give layoutet yderligere en detalje. Det er nemt at lave sådan en snøredims, når den ikke skal virke. Jeg har udstanset de to cirkler (tak for punchen, Charlie), trykket brads igennem og foldet dem ud. Herefter satte jeg cirklerne fast med 3d-puder og endelig drønede jeg snoren rundt imellem de to brads og bandt en sløjfe. Vupti vapti!

Jeg har en folder på min pc fyldt med idéer, der er hentet rundt omkring i blogland, og jeg er ret sikker på, at jeg vil dykke ned i den, så snart denne blog post er skrevet færdigt. Hvor går du hen, hvis du har lyst til inspiration til et layout? Samler du på andres layouts? Kunne du være interesseret i at være med i en lift-kæde, hvis jeg sætter den i gang? Smid mig en kommentar her, hvis du er frisk på lidt lifte-leg.

I am on a continous lifting spree and when I saw this layout by Nicole Samuels I was sold. I loved the idea of colour coordinating using paper, stickers and buttons in similar colours. It was an easy choice to scrapbook pictures from Keukenhof using this idea. I got to do some diy because I didn’t have a patterned kraft paper nor the thing with the two circles. I don’t often use my stamps but when I do I usually love the result, I love how easy it really is to make your very own patterned and unique paper.

Tagged , | 7 Comments