Daily Archives: 31/12/2009

Godt nytår – og blog candy

Først og fremmest vil jeg ønske alle mine læsere et fantastisk nytår og sige tak for det år, der er gået. Jeg sætter stor pris på, at I følger med her og ind imellem smider en lille kommentar til mig. Det er også hyggeligt at møde mange af jer på jeres egne blogs, og jeg glæder mig til 2010 i jeres selskab – både på og af bloggen.

Godt nytår – og velkommen til 2010!

Det er meget længe siden, jeg har haft en blog candy her på bloggen, men jeg tror, det er på tide. Efter et år med masser af billeder på bloggen men ikke så meget scrap, skal jeg have rystet posen. 2010 bliver en spændende og udfordrende år for mig, men jeg håber, at der bliver tid og plads til mere scrap, end det har været tilfældet i år.

Jeg kan ikke løfte sløret for indholdet af blog candyen, da jeg lader det afhænge af om det er en af mine scrappende eller ikke-scrappende læsere, der vinder. Hvis du scrapper, får din blog candy slagside mod scrapbookingområdet, scrapper du ikke bliver du helt fri for pynt, papir eller andre materialer, hvis du skulle vinde.

Hvad skal du så gøre for at komme i betragtning til denne blog candy? Såmænd bare poste en kommentar et eller andet sted på min blog (jeg skal nok holde øje med, hvem der har kommenteret) inden Hellig Tre Konger – 6. januar.

Inspireret af Sarah (og fordi jeg synes poster om blog candy er så træls, og jeg vil ikke være skyld i,at der bliver flere af dem i blogland) må du meget gerne skrive om min blog, linke til den eller på anden måde nævne min blog på din egen blog, men du må IKKE lave et indlæg på din blog alene om min blog candy.

It’s been a while since I’ve had a blog candy here on Chez Cecilie but New Year’s Eve seems like the right day to add one. The rules for this blog candy is simple: write a comment to any post on my blog and do so prior to January 6th. I will then draw a winner among the comments.

I can’t reveal the content of the blog candy as I will let it depend on whether the winner is a scrapper or not.

There is one slight twist to the rule: you are not allowed to make a post on your own blog about my blog candy solely. You are most welcome to link to my blog, write about something on my blog or otherwise mention me on your own blog. Just don’t do a “Cecilie has a blog candy-post” on your blog – they are no fun reading and I won’t be the cause of any more of them popping up!

Tagged | 21 Comments

Den sidste “nadver” (365/365)

365: torsdag den 31. december

Så nåede vi enden af 2009, og dermed også enden af min “tag et billede hver dag”-udfordring. Jeg har ikke gjort op, hvor mange jeg har misset, men det er ikke ret mange. Til gengæld er jeg godt og vel træt af at SKULLE tage et billede hver eneste dag, selvom jeg ikke har noget rigtigt på hjertet.

Jeg vil dog også sige, at det har været super at dokumentere et år, som har budt på ret store forandringer i vores liv, og jeg fortsætter måske ikke med at tage daglige billeder og lægge dem på bloggen, men jeg kommer til at fortsætte med at tage billeder; det kan der ikke herske den mindste tvivl om.

Årets sidste billede er af Esben, Sus og Kristian ved vores veldækkede nytårsbord. Her var menuen raclette med alskens tilbehør og godter. Vi har taget opvasken og gør klar til at spille igen. Herrerne er vist lidt mere mætte end damerne, da de gik hårdt til osten, men ingen skal indlægges med for fyldte maver.

Jeg er nødt til at nævne det – måske mest for min egen skyld: om ganske ganske få timer eksistere Lifetime Moments kun i mindet. Det er ikke så rart at tænke på, men jeg er sikker på, at oplevelserne og glæderne aldrig forsvinder.

På falderebet skal I alle ønskes: Guten Rutsch!

Tagged , , , , | 4 Comments