Daily Archives: 25/12/2009

Juleaften for fuld udblæsning

Jeg elsker juleaften – også selvom jeg i år ikke rigtig har været i julestemning. Jeg elsker alle traditionerne, alle de små ting der til sammen skaber dagen, alle indforståethederne og de små familiejokes. Mens min mor og jeg stod i køkkenet og forberedte maden, kom mine forældres genbo over og spurgte efter æbler til rødkålen og sherry til ris a la mande (der skal da IKKE sherry i…). Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet over, hvor indforstået danskere taler sammen til jul. Man kan spørge til “træet”, og alle er med. Man kan spørge and eller flæskesteg, og alle har et svar. Man kan være ganske sikker på, at naboen kan hjælpe med ingredienser til rødkål få timer før middagen. Jeg ved ikke, om det er kulturhistorikere eller min sentimentale sider, der giver udslag, men sådan noget giver mig kuldegysninger af begejstring og glæde. Jeg kan godt forstå, at der er skrevet bunker af kulturhistoriske værker om julen, dens betydning og indhold.

En af traditionerne, der hører til julen, er det fine pyntede bord, vi sætter os omkring for at nyde julemiddagen. I år var temaet hos os “rustik” jul, og det udløste et behov for at skabe en skov, der kunne stå på bordet. Skoven blev skabt i en skotøjsæske beklædt indeni med en affaldsæk og beplantet med tre store nåletræer og to små enebær. Bunden blev dækket med mos, en gren og lidt guldkogler. Og så stod vi der med en skov i en hvid skotøjsæske fra Normann… Det duede jo ikke. Så jeg satte mig på kældergulvet med gran og limpistol og en times tid senere var skoven klar.

Bordet med skov på midten.



Da skoven var kommet på bordet, var vi ikke helt tilfredse alligevel – der manglede sne og glimmer. Så der kom først gang i glimmeret fra Panduro.

Mod og glimmer – det er godt.

Vi var stadig ikke helt tilfredse, så frem kom pulversneen til modelbaner, og så hjalp det på vinter- og julehyggen i vores lille skovscene.

Pulversneen falder.

Foruden skoven havde vi tre forgyldte rensdyr, guldstjerner til fyrfadslys og de små huse, jeg har lavet som bordkort.

Mon glimmerrensdyr spiser guldkogler?
Mit bordkort.

Over hele scenariet hang engleflokken og spredte lys og glans over vores julemiddag.

Julebordet i al sin pragt.

Der var naturligvis også pynt ved sofabordet, selvom vi faktisk aldrig nåede derind i løbet af aftenen. I skal nu ikke snydes for et kig på min mors fine amaryllisdekoration.

Amaryllis.

Som nogle af jer måske kan huske fra sidste år, så gør vi ganske meget ud af tilbehøret juleaften. Vi får and og fars (en rigtig lækker julefars med masser af tørrede frugter) men over årene er det gået sådan, at det vigtigste for (de fleste af) os, er tilbehøret. I år havde vi:

– kartoffelmos
– “indmaden” fra anden (dadler og abrikoser)
– sauce
– tranebærkompot
– cocktailpølser stegt i en marinade
– rosenkål med kastanjer
– en super lækker rødkål
– bagte rodfrugter
– grønne bønner med dild og citron
– græskar med hvidløg, chili og rosmarin
– appelsinsalat a la Camilla Plum
– grillede peberfrugter med feta og mandler

Der er altså nogle af deltagerne juleaften, der synes, at der er lige lovligt mange grøntsager involveret, men der er frit valg, så man bestemmer selv, hvad man vil have på tallerkenen. Som altid skal jeg forsøge lidt af hver, og jeg troede faktisk, at jeg var på plads og tog derfor et billede af tallerkenen, inden jeg begyndte at spise.

Første
tallerken.

Jeg havde dog ikke husket det hele – faktisk havde jeg glemt noget af det allerbedste: rødkålen. Så var der ikke andet for end at skubbe lidt til kartoffelmosen, og så var jeg klar.

Min færdige tallerken.

Med så meget på tallerken, er der ikke mange af os, der har plads til en anden omgang, men vi nyder den første tallerken og snakker meget om alle sagerne.

Når det kommer til desserten, er vi gevaldigt traditionelle; vi får nemlig ris a la mande med kirsebær (kolde amarettokirsebær). Det er min tallerken med ris a la mande, og jeg spiser altså ikke kirsebærene. Jeg har faktisk først indefor de seneste år lært at holde af ris a la mande, men kirsebærene har jeg endnu ikke overgivet mig til.

Min portion ris a la mande – desværre ikke med den hele mandel i.

Lige så sikkert som ris a la mande er desserten, er det, at min far spiller et spil med mandlerne. Det skal være sådan – ellers er det bare ikke rigtigt jul. I år fangede jeg ham på linsen, så vi nu har billedmæssigt bevis for gækkerierne.

Mon det faktisk er mandlen?

Der udspiller sig også en lille scene mellem min kusine, Liza og Kristian, som sad ved siden af hinanden. Liza opdagede nemlig, da Kristian fik den hele mandel. Kristian bliver aldrig pokerspiller, men han er sød.

Mandelgavevinderen 2009.
De levende lys på træet tændes.

Når maden er spist, mandelgaven uddelt, og der er sat vand over til kaffe og the, kommer vi til det punkt på aftenen, der mere end noget andet, giver mig en fuzzy feeling i maven. Hele den lille familie, hånd i hånd om træet. Vi synger det bedste, vi har lært. Og det er jo kendt, at enhver fugl synger med sit næb – hos os er der mange forskellige næb, kan man måske sige…

Juletræet med sin pynt .
(Umuligt i mørket, men der skulle være et billede)

Efter en tre fire sange kapitulerer vi, og gør os klar til gaveorgiet. Jo større Liza er blevet, jo færre gaver er der – men der er nu stadig gaver nok til at holde os underholdt i et par timer. Vi er kun syv mennesker juleaften, så vi giver os nok også særligt god tid med gaverne. Gaverne åbnes en for en, og vi følger alle spændt med, når de andre åbner deres gaver.

Et mørkt billede – men der er faktisk gaver under træet.

Midt i gaveåbningsceremonien leverede min mor helt utilsigtet årets joke. Hun havde spurgt, om vi ville have småkager, og svaret var ja. Det udløste, at hun kom ind med kagestativet med kagerne fra om eftermiddagen, inden hun gik i kælderen for at hente flere – nøj hvor vi grinede af det udvalg af kager, der kom på bordet:

Så kom kagerne på bordet
– der er syv, en til hver.

Det hører nok med til historien af efter vi havde grinet færdigt, blev fadet fyldt op, så der var masser at vælge imellem, og ingen gik sultne hjem fra denne juleaften.

Jeg havde en dejlig juleaften, og jeg glæder mig til næste juleaften allerede. Glædelig jul til familien og til alle jer, der læser med.

I am sorry but for these long posts, I just cannot translate it all. But essentially the post is a recap of our Christmas Eve. We celebrated like every year and had a wonderful evening together. Merry Christmas – and I hope you enjoyed your traditions.

Tagged , , , , | 8 Comments

Julemorgen 2009

Som så mange andre danskere fejrer min familie jul efter traditionerne – altså vores traditioner. De indebærer, at vi mødes hos min morbror og tante i Greve til morgenmad mellem klokken 7 og 7.30. Vi starter altså dagen ganske tidligt, men det har vi altid gjort (læs dette indlæg, hvis du vil vide, hvorfor vi starter på denne måde), så det er som det skal være. Jeg har endnu aldrig oplevet en jul uden en julemorgen, hvis jeg husker rigtigt.

Det er på mange måder særligt hyggeligt, fordi vi starter dagen i mørke og sammen bevæger os ind i julelyset og tilbage igen i mørket.

Min far og K venter på at måltidet går i gang.

En lidt juletræt mandsperson.

Min onkel er super dygtig til at dekorere, og bordet ser altid fantastisk ud julemorgen. De seneste par år har dekorationen blandt andet bestået af sølvrensdyr og diverse julegrønt. I år var rensdyrene blevet til transportdyr for nogle meget trinde julemænd fra Sverige.

Bordet set fra min plads.
Den lille runde julefar på sin rensdyrkane.

Som det kan ses, er der god plads omkring bordet til andre gæster end os. Det er en dejlig tradition, og vi glæder os allerede til næste julemorgen.

Tagged , , , , | 11 Comments