Daily Archives: 13/12/2009

COP 15 set indefra

Topmødets logo hænger naturligvis alle vegne i Bella Center.

Som det måske efterhånden står klart arbejder Kristian for UNFCCC, som er ansvarlige for at arrangere topmødet, få det at glide under topmødet samt at administrere de mekanismer, der bliver besluttet under topmødet (nej, det kan ikke siges mere simpelt, desværre). I kraft af at Kristian arbejder hos UNFCCC i Bonn lykkedes det ham at få et job på COP15, og nu er vi i København. Kristian havde mulighed for at invitere mig med i Bella Center, og jeg var naturligvis interesseret i at se det store arrangement indefra, så lørdag morgen tidligt gik turen mod Amager.

Tidligt lørdag morgen, mens der endnu ikke var ret mange mennesker.

Vi ankom, mens der endnu var ret tomt i Bella Center, og vi tog først hjem igen, da centeret var ved at blive tømt igen. Det var faktisk rigtig interessant og spændende at følge stemningen over dagen, at fornemme flowet af mennesker og bare at opleve en COP indefra. Denne blogpost bliver ganske lang, da jeg tog rigtig mange billeder, men jeg håber, at I hænger med på en tur igennem mine oplevelser på COP15.

Kristian ved sin arbejdsplads.

Selvom Kristian ikke skulle møde før klokken 11.30, startede vi dagen på kontoret, så Kristian kunne tjekke mail, og vi kunne komme af med overtøj og den pose fra en NGO, jeg allerede havde fået udleveret.

Juletræ #1.

Der har jo været ganske meget snak i medierne (og Folketinget) om, at der ikke er juletræer i Bella Center. For det første vil jeg gerne sige, at jeg synes, det er meget passende, at man ikke har majet FNs område ud med julepynt med mere – det er trods alt størstedelen af jordens befolkning, der IKKE fejrer jul. Men dernæst må jeg altså også konstatere, at der faktisk er juletræer i Bella Center, som min billedereportage også kan bevidne.

Climate butts.

Kristian ville meget gerne have mig til at tage et billede af disse “climate butts”, som han kaldte dem. Jeg troede bestemt, at der var tale om installationskunst, der spillede på lyd-ligheden mellem “but” (men) og butt (mås). Jeg elsker ordspil, så jeg var begejstret. I dag tilstod Kristian så, at det vist bare var nogle figurer, der stod der tilfældigt, og at han selv havde kaldt dem “climate butts” og slet ikke havde over det mulige ordspil… Sådan kan man jo blive “narret”.

COP15-skraldespandene.

Overalt i centeret står disse fine skraldespande. Jeg håber fortsat på, at det kan lade sig gøre at få fingrene i en af dem til papir. Det ville da være super cool at have til scrapaffald.

Skærme med dagens program.


Man kan få udleveret dagens program i en papirudgave, men man kan også følge med på skærme, der sidder mange steder i centeret. Formentlig er det en god ting, for det er min fornemmelse at møder, mødetider og arrangementer ændres løbende, og man kan således ikke fuldstændig regne med de trykte udgaver af dagens program.

K midt i den store cafeteriahal.

Det er denne store hal, man ser på mange af mediebillederne i disse tider. Det skyldes, at der løber en bro henover hallen, hvorpå journalister og studieværter kan stå og reporterer fra topmødet.

Derinde bagved bor Danmark.

Man kan få opfyldt ganske mange af sine behov i Bella Center, og det er nok også nødvendigt med de lange arbejdstider. De delegerede fra de forskellige nationer har faktisk mulighed for at sende op til 2 kg med DHL, som så garanterer, at tingene vil blive transpo
rteret CO2neutralt. Meget sjov idé.

Skiltene der angiver navnene på fire af mødelokalerne.

Alle mødelokalerne i Bella Centeret har til anledningen fået nye navne; de er alle opkaldt efter mere eller mindre kendte danskere. Udover de store hængende skilte sidder der små skilte ved indgangen til hvert lokale, hvorpå det er beskrevet, hvem personen bag navnet var.

Loungeområdet og juletræ(er) #2.

Der er forskellige opholdsområder spredt over centeret, og det her er loungeområdet, som er ret cool indrettet. Det har bløde sofaer, grønne lamper og borde og skamler lavet i kraftigt presset genbrugskarton.

Nærbillede af de fede grønne lamper.

Jeg ved ikke, om der er andet, der er grønt ved lamperne end farven, men de er godt nok cool. Sådan en gad jeg egentlig også godt have hængende hjemme.

Juletræ #3

Svenskerne har EU-formandsskabet i dette halvår, og derfor er de ansvarlige for EU-standen på topmødet. De har følt det nødvendigt blandt andet at indrette standen med et juletræ med pynt og muligheden for at hænge egne ønsker op. Derudover vil jeg så sige, at standen mest af alt minder om et handelsfremstød for svenske produkter, hvilket, jeg synes, er pinligt, når man tager i betragtning, at der er tale om en EU-stand.

Et bevis på den multikulturelle virkelighed, der er vores.

Noget af det meget rørende ved at være i Bella Center i går, var oplevelsen af alle de forskellige mennesker og kulturer, der var repræsenteret, og som fredeligt færdedes mellem hinanden, snakkede sammen og kæmpede for et fælles mål. Tænk, om verden kunne se ud som Bella Center…

NGO-kunst eller dobbeltmoral?

Til trods for at der er tale om et topmøde med fokus på klimaet, og hvad vi kan gøre for at redde det, så var der en del scenarier som det ovenstående. Tankevækkende egentlig…

Canal+’s kontor.

Det er muligt at bevæge sig mellem de små aflukkede kontorer, der udgør medieområdet i Bella Center (hvis man følges med en som Kristian i hvert fald). Canal + havde gjort ganske meget ud af at sætte deres eget præg på det kontor, de var blevet tildelt.

Juletræ #4

Vandflaskerne hører ikke til udsmykningen, men man kan vel spørge sig selv, om det er et af ulandenes ønsker at få fyldt dem op med rent vand? For mig virkede det i hvert fald stærkt, at man bare havde sat disse tomme vandbeholdere under et af juletræerne.

Pavens postkasse.

Centralt i centeret, nær informationsdisken hvor Kristian arbejder, er der en lang række af postkasser som denne. Jeg synes nu bare, at denne kasse havde særligt format og interesse.

Moderne propaganda?

Udenrigsministeriet har været så venlige at arrangere ture for den internationale presse, så de kan møde “virkelige” danskere fra kongeriget. Gad vide om det er danskere, som dem Oprah mødte?

NGO-området.

Foruden alle de delegerede, embedsmændene, pingerne og de arbejdende deltagere er der en masse NGO’er, der er repræsenterede i Bella Center. De har deres egen store hal, hvor de udstiller og oplyser.

Danmarks stand.

Danmark har en stand i NGO-området, og lad os bare sige, at der males et skønbillede af Danmark på den stand. Det er så tykt, at det næsten er pinligt. Hver af de figurer, I ser på standen, fortæller en historie om at være dansk. Historierne er så gode og rigtige, og det er virkelig træls at læse. Myten om de lykkelige, klimavenlige, dydige danskere skal virkelig understreges på denne stand.

En lykkelig dansker.

Denne fyr her fortæller historien om at slappe af fra et hektisk liv ved at lave havearbejde i sommerhuset. Ikke et ord om at han kører derop i en firhjulstrækker, bruger motorsav og griller om aftenen. Nå, men det handler jo også om at fortælle gode, positive klimahistorier. Det var bare lidt pinligt, at standen malede et så rosenrødt billede af et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger.

Pakket og klart til en bindende aftale.

Jeg tror ikke, at der er nødhjælp i de her FN-bokse, men måske er der noget deri, der kan være med til at redde klimaet og os andre.

There’s a light at the end of the tunnel…

I løbet af eftermiddagen blev cafeteriahallen fyldt op med mange forskellige mennesker, og man kunne høre en kakofoni af sprog og toner, en flydende messende strøm af arbejde på klimaets vegne, på vores vegne.

En plads til den danske repræsentant.

Hver plads i Tycho Brahe salen er udstyret ens med høretelefoner, lampe og navneskilt. Der gøres ikke forskel på nationerne ved et FN-møde.

En plads i mængden.

Det her billede er jeg rigtig stolt af og glad for – Danmark er bare én nation blandt de mange, en brik i det store puslespil, der er ved at blive lagt i København i disse uger.

Tiden er inde.

UNFCCC har talt ned til topmødet i København på deres hjemmeside, og i den største sal i Bella Center står denne skærm, som meget dramatisk har talt færdigt. Tiden til at tale er løbet ud, og nu er der kun tid til at handle tilbage.

Juletræ #5

Overalt i centeret foregår møder som dette mellem små grupper af mennesker, men jeg blev særlig fascineret af dette møde: farverige afrikanske mænd mellem cedertræer, som grangiveligt minder om juletræer…

Pork chops?

Der er ganske store grupper af mennesker i denne verden, som af den ene eller anden grund ikke spiser gris. På en så international konference som COP15, burde man nok kunne tage hensyn til dette, men i går var dagens ret altså svinekoteletter. Tja ok – Dansk Folkeparti vil nok sætte pris på det, mens jeg synes, det var upassende.

Ærkebiskop Desmond Tutu.

Ganske kort før klokken 16, begyndte folk at spørge efter begivenheden, hvor Desmond Tutu skulle tale. Det vidste personalet (og dermed Kristian) i infodesken ikke noget om, men de slog det op, og der skulle ganske rigtigt være en “candlelight vigil” med Desmond Tutu mellem klokken 16 og 17. Jeg fløj af sted udstyret med mit eget og Kristians kollegas kamera – men uden jakke. Det viste sig, a
t Desmond Tutu skulle tale i et lille udendørsområde, men jeg ville høre og se ham, så der var ikke noget at gøre: jeg måtte udholde kulden. Vi stod tæt, der var læ og tændte lys, så selvom jeg havde bare arme, var det faktisk ikke så koldt, at jeg ikke kunne holde det ud. Og lad mig bare sige det som det er: det var en fantastisk og rørende oplevelse at høre og se Desmond Tutu. Han talte om, hvordan de rige lande er nødt til at gå foran, hvordan vi er nødt til at betale til de fattigere lande, om at vi ikke kan tro, at vi går fri: we swim or sink together. Desmond Tutu talte under sloganet “real deal” (som i en fair, ambitiøs og juridisk bindende aftale), og han fik os da også til tre gange at sige i kor: “We, the World, expect a real deal”. Det var meget bevægende at stå i et multikulturelt og diverst kor og forlange at verdens ledere lytter. Får du nogensinde mulighed for at høre Desmond Tutu tale, så slå til – det er fantastisk, inspirerende og livsbekræftende.

Hungerdrenge.

Efter tolv spændende timer i Bella Center forlod vi området og begav os ud i den danske decemberkulde. Et sidste blik på klimatopmødet blev det dog til: i kanalen står noget af den klimakunst, der er lavet til lejligheden. Her er der tale om Hungerdrenge, som er lavet af Jens Galschiøt & Sevenmeters.net. De er virkelig effektfulde ikke mindst, når man ser dem i kulden og mørket.

Tolv timer til COP15 var ikke for lang tid, og jeg er virkelig glad for at have fået mulighed for at se topmødet indefra. Det var en oplevelse for livet.

I visited the COP15 yesterday and got to experience the feel of this momentus meeting. It was overwhelming and amazing. I am sorry but I just don’t have it in me to translate all of this text so I hope the pictures will tell my story.

Tagged , , , | 17 Comments