Daily Archives: 10/12/2009

De gode gode kafka’er (344/365)

365: torsdag den 10. december

Jeg har lokket opskriften på min mors fabelagtige kafka’er ud af hende, og jeg har også fået tilladelse til at dele den med jer her på bloggen. Jeg må dog allerførst komme med en advarsel: de er stærkt vanedannende, og de smager så godt.

Kafka’er
250 g usaltet smør – det skal være meget blødt
2 1/4 cups hvedemel
½ tsk groft salt
5/8 cup flormelis
1 tsk vanilleekstrakt (evt.)
2 spsk espressopulver opløst i 1 tsk varmt vand

Smør røres blødt og flormelis tilsættes.
Tilsæt espressoblandingen og vanille.
Tilsæt mel; rør til dejen hænger sammen, når den håndteres med fingrene.
Køles en time.
Udstikkes ovalt. Brug bagsiden af et knivsæg til at lave rillen ned gennem kagen, så den ligner en kaffebønne.
Bages ved 170 grader i cirka 20 minutter.

Jeg håber, at I kan bruges opskriften, og jeg vil da gerne høre, om I kan lide dem. God fornøjelse.

Tagged , , , | 8 Comments