Monthly Archives: December 2009

Godt nytår – og blog candy

Først og fremmest vil jeg ønske alle mine læsere et fantastisk nytår og sige tak for det år, der er gået. Jeg sætter stor pris på, at I følger med her og ind imellem smider en lille kommentar til mig. Det er også hyggeligt at møde mange af jer på jeres egne blogs, og jeg glæder mig til 2010 i jeres selskab – både på og af bloggen.

Godt nytår – og velkommen til 2010!

Det er meget længe siden, jeg har haft en blog candy her på bloggen, men jeg tror, det er på tide. Efter et år med masser af billeder på bloggen men ikke så meget scrap, skal jeg have rystet posen. 2010 bliver en spændende og udfordrende år for mig, men jeg håber, at der bliver tid og plads til mere scrap, end det har været tilfældet i år.

Jeg kan ikke løfte sløret for indholdet af blog candyen, da jeg lader det afhænge af om det er en af mine scrappende eller ikke-scrappende læsere, der vinder. Hvis du scrapper, får din blog candy slagside mod scrapbookingområdet, scrapper du ikke bliver du helt fri for pynt, papir eller andre materialer, hvis du skulle vinde.

Hvad skal du så gøre for at komme i betragtning til denne blog candy? Såmænd bare poste en kommentar et eller andet sted på min blog (jeg skal nok holde øje med, hvem der har kommenteret) inden Hellig Tre Konger – 6. januar.

Inspireret af Sarah (og fordi jeg synes poster om blog candy er så træls, og jeg vil ikke være skyld i,at der bliver flere af dem i blogland) må du meget gerne skrive om min blog, linke til den eller på anden måde nævne min blog på din egen blog, men du må IKKE lave et indlæg på din blog alene om min blog candy.

It’s been a while since I’ve had a blog candy here on Chez Cecilie but New Year’s Eve seems like the right day to add one. The rules for this blog candy is simple: write a comment to any post on my blog and do so prior to January 6th. I will then draw a winner among the comments.

I can’t reveal the content of the blog candy as I will let it depend on whether the winner is a scrapper or not.

There is one slight twist to the rule: you are not allowed to make a post on your own blog about my blog candy solely. You are most welcome to link to my blog, write about something on my blog or otherwise mention me on your own blog. Just don’t do a “Cecilie has a blog candy-post” on your blog – they are no fun reading and I won’t be the cause of any more of them popping up!

Tagged | 21 Comments

Den sidste “nadver” (365/365)

365: torsdag den 31. december

Så nåede vi enden af 2009, og dermed også enden af min “tag et billede hver dag”-udfordring. Jeg har ikke gjort op, hvor mange jeg har misset, men det er ikke ret mange. Til gengæld er jeg godt og vel træt af at SKULLE tage et billede hver eneste dag, selvom jeg ikke har noget rigtigt på hjertet.

Jeg vil dog også sige, at det har været super at dokumentere et år, som har budt på ret store forandringer i vores liv, og jeg fortsætter måske ikke med at tage daglige billeder og lægge dem på bloggen, men jeg kommer til at fortsætte med at tage billeder; det kan der ikke herske den mindste tvivl om.

Årets sidste billede er af Esben, Sus og Kristian ved vores veldækkede nytårsbord. Her var menuen raclette med alskens tilbehør og godter. Vi har taget opvasken og gør klar til at spille igen. Herrerne er vist lidt mere mætte end damerne, da de gik hårdt til osten, men ingen skal indlægges med for fyldte maver.

Jeg er nødt til at nævne det – måske mest for min egen skyld: om ganske ganske få timer eksistere Lifetime Moments kun i mindet. Det er ikke så rart at tænke på, men jeg er sikker på, at oplevelserne og glæderne aldrig forsvinder.

På falderebet skal I alle ønskes: Guten Rutsch!

Tagged , , , , | 4 Comments

Mere brætspil inklusiv anbefalinger

364: onsdag den 30. december

Som nævnt så spiller vi rigtig mange brætspil – særligt med Esben og Sus, som jo er på besøg henover nytåret, så den får ikke for lidt i disse dage. Vi har efterhånden et MEGET bredt repertoire af spil, vi spiller, og da jeg ved flere lejligheder er blevet opfordret til at komme med anbefalingerne, skal jeg begynde på at skrive disse anbefalinger i denne blogpost.

Arkham Horror: et meget stort, kompliceret spil, som tager mange timer at spille (regn med ikke færre end tre timer pr. spil og ofte mange flere). Spillet er baseret på H.P. Lovecrafts Call of Chuthly, som er en horrorserie. Man spiller hver sin karakter, og man spiller sammen mod spillet. Man skal besejre en lang række monstre, der dukker op af portaler til andre verdener. Hvis man ikke er hurtig nok til at besejre monstrene og lukke portalerne, vågner “the ancient one”, som er det ultimative monster, spillerne så må forsøge at kæmpe med og overleve. Spillet har lidt karakter af rollespil blot med brætspillets rammer og guidelines. Det er et svært spil, men det er virkelig sjovt at gå i krig med – og det er herligt at man arbejder sammen. Dog er der det minus, at ingen vinder, hvis ikke alle vinder. Så man kan godt ende med en hel aftens spil uden en vinder ;o)

Colonia: Colonia er et nyt spil (vi købte det på spilmessen i Essen i oktober og har først lige spillet det første gang i dag). Hovedformålet for spillerne er, at de skal samle penge ind til at købe hellige relikvier og eventuelt vinduer til kirken i Köln. Det er et spil med utroligt mange lag, hvor man virkelig skal koncentrere sig for at overskue alle muligheder. Der er en del ventetid, og det bliver derfor også et langt spil. Det er bestemt ikke et spil for folk, der ikke allerede er vant til at spille komplicerede brætspil. Men er man trænet i omfattende regler og komplicerede spil, så er der meget at komme efter i netop dette spil.

Puerto Rico: er et super cool spil, hvor man spiller bosætter i en koloni. Her skal man udvide sin plantage, opbygge et produktionsapparat og få sine varer sendt fra kolonien hjem til moderlandet. Der er mange forskellige muligheder i spillet, og når først man har fat i reglerne, er det forholdsvis enkelt at gå til spillet. Spillet har længe ligget nummer 1 på listen over brætspil på boardgamegeeks.com, men er nu blevet fortrængt. Det er dog fortsat et utrolig godt og veldesignet spil.

Jeg skriver videre på mine anbefalinger i det nye år, så hvis du er til brætspil, kan jeg anbefale, at du vender retur i 2010.

Tagged , , , | 2 Comments

Travlt optaget med brætspil

Jeg er i gang inden midnat – tæller det? Det er svært at nå det hele her mellem jul og nytår. Vi er hjemme i Bonn igen, og vi har taget Esben og Sus med. Det er jo dejligt med selskab, og det betyder, at vi kan få spillet en masse af vores dejlige brætspil, som vi ellers ikke rigtig kan spille, når vi kun er to. Det betyder dog også, at bloggen er lidt stille, men sådan er det jo bare. Man må prioritere ;o)

Tagged , | 5 Comments