Daily Archives: 11/09/2008

Skægt produkt…

Jeg var forbi Dreampapers i går for at købe et par Zig Writers. Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at blive fristet af Anettes udvalg af American Crafts produkter og punchinella. Det er da et alt for skægt produkt! Jeg slog op på nettet og fandt ud af, at det er et restprodukt fra produktionen af palietter; det er da udnyttelse af alle dele af et materiale ;o)

Mine forældre har begge fødselsdag, mens Kristian og jeg er på ferie, så derfor havde jeg gaver med til dem, da vi var til middag i dag. Min fars gave var pakket ind i en æske pyntet i Cosmo Cricket Hello Sunshine papirer og punchinella, mens min mors var pakket i sort silkepapir med en lille sløjfe af punchinella:



Det er fedt, at man kan vride i punchinellaen på alle mulige måde. Jeg tror, det bliver et nyt favoritprodukt her hos mig:

Tagged , , | 3 Comments

Mød Mr. Giant Sequioa

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lidt kunsthåndværk, og Etsy er et vidunderligt (men også farligt) sted at købe spændende, skæve, interessante ting. Mr. Giant Sequioa – et stort smukt træ syet i filt i mange lag er et af mine seneste fund. Sælgeren hævede sine priser markant efter den 1. september, så jeg var nødt til at handle inden da ;o) Så nu bor dette smukke træ i vores stue. Håndværket er upåklageligt, og jeg er virkelig glad for min nye ven:


Se lige en lækker detalje:


Træet er fra Hi Tree.

Tagged , , | 1 Comment