Monthly Archives: April 2008

Et ret scrapt tip

På Lifetime var der en medscrapper, der foreslog at bruge plastikbagepapir (I ved, sådan noget man kan bruge igen og igen), når man arbejdede med maling i sin scrapbooking. Jeg arbejder altid ovenpå min Basic Grey magnetic mat, og det hænder bestemt, at der kommer maling på den. Malingen går ikke ret nemt af min mat eller mit bord for den sags skyld, så da Kristian og jeg handlede i week-enden, købte jeg sådan et genbrugsbagepapir. Og jeg kan godt afsløre: det virker!

Se selv:

Der er kommet maling på bagepapiret mellem chipboardstykkerne.

Med en negl kan man kradse malingen af.

Så sidder der lidt malingnams på fingeren, men intet på bagepapiret.

Nu er det slut med maling på bordet, min skæreplade og med at bruge papir til at lægge nymalet chipboard på mens det tørrer. Forresten er det også smart med bagepapiret, fordi malingen ikke hæfter fast på det, som det gør på papir. Alt i alt et rigtig scrapt tip.

Tagged | 9 Comments

Skovens dag

En gang om måneden går jeg og en veninde en lang tur i Dyrehaven, og i dag var så dagen. Det er skovens dag i dag, så vi var spændte på, om det var til at få en parkeringsplads, når jeg kom. Der var ingen problemer, da jeg ankom klokken 9.45, men da jeg kørte igen klokken 13, var der ikke flere parkeringspladser. Det var lunt og dejligt på det meste af vores tur, og der er ingen tvivl: foråret er her!

Min veninde havde spurgt, om jeg ville lave et skilt til hendes dør, som hun kunne hænge ud, når hun var i haven. Det er sådan nogle opgaver, jeg elsker. Jeg tog endnu en gang Pink Paislee papirerne frem (de er virkelig så lækre, at jeg må tilbage til dem igen og igen), og resultatet blev denne dørhænger:

Tagged , , | 3 Comments

Lille A

En kær veninde fik for lidt siden en smuk datter, og jeg måtte naturligvis lave et kort til gaven. Papiret er fra Pink Paislee, og det er sådan nogle lækre papirer og farver. Kortet er måske ikke helt oplagt et babykort, men her er det…


I dag skal Kristian og jeg en tur til Helsingborg; der er ScrapEvent (som jeg desværre ikke skal være med til), og jeg skal over og hilse på og kigge lidt i butikken. Kristian skal geocache lidt imens jeg snakker med mine medscrappere, og så skal vi en tur til Höganäs og kigge lidt keramik. Det bliver man vist aldrig rigtig træt af ;o)

Tagged , | 7 Comments

Coming 2 America

Det er torsdag, og det betyder, at det er tid til LM Style. I denne uge har vores fokus været de nye Basic Grey serier. Jeg har arbejdet med Boxer, som jeg synes, har perfekte farver til billeder fra USA. Mit projekt var et half-pint (6×12″) album, men jeg nåede kun at lave fire sider (så har jeg lidt til gode til senere stunder).


Tagged , , | 6 Comments