Monthly Archives: February 2008

Administrativ vinter

Det er meget muligt, at det er den 29. februar i dag, men jeg vil ikke vente længere på forår. Blot fordi man kalenderteknisk indsætter endnu en vinterdag, skal vi da ikke snydes for foråret. Derfor har jeg lavet og forsøgt at opdatere min blogtopper – igen giver det en del problemer, som jeg håber, Kristian kan hjælpe mig med.

Jeg måtte ty til Basic Grey Phoebe, som er fra sidste år, for at få papirer, der var nok forår. Efter vores ret triste vinter kan vi da håbe på et vidunderligt forår.

I tråd med foråret tror jeg, at jeg skal på planteskole og hente planter til min altan snart. Det ville da være skønt med lidt friske løgplanter og at få ryddet ud i alt det, der står ude på altanen og roder nu. Hvad gør du for at komme i gang med foråret?

I en helt anden boldgade: vi var i teatret med mine forældre i går for at se “Hvem er bange for Virginia Woolf” på Gasværket. Det var en forfærdelig skuffelse, og vi gik i den første af to pauser. Det er sket en gang tidligere i min karriere som teatergænger, at jeg har forladt en forestilling. Stykket i går var gjort til en komedie, og jeg synes faktisk ikke, at de fire (meget kendte og som regel dygtige) skuespillere kunne spille – det var nærmest som at se en tragedie bliver gjort til en skolekomedie. Meget ærgerligt!

Kristian og jeg var også i teatret i mandags, hvor vi så “Shakespeare i forsamlingshuset” på Får 302. Stykket var en monolog med Paul Hüttel, som faleret provinsteaterskuespiller, og det var et fantastisk stykke teater. Paul Hüttel var overbevisende og trådte vidunderligt ind og ud af sine forskellige roller – se, det var teater!

For at opveje den slemme skuffelse fra i går har Kristian og jeg bestilt billetter til en række andre stykker. Det har virkelig været en stor teatersæson denne gang. Det mest fantastiske er, at man kan se teater til samme pris, som man skal give for at gå i biffen. Der er mange teatre, der tager 65-100 kr. pr. billet. Det er skønt. Og så er der altså mange store teateroplevelser at hente på de små teatre.

Tagged , , | 6 Comments

Spritnyt Cosmo Cricket

Susan har været så generøs, at hun har sendt mig sin Cosmo Cricket Fleuriste collection, som hun har fået, fordi hun arbejder for Cosmo Cricket. Jeg fik papirerne og båndene i går, og jeg var nødt til at lege lidt med dem her til morgen. Det kan nok være svært at se, men de to chipboard tuborghatte er sprayet med Tattered Angels Glimmer Mist i to forskellige farver. Det tilføjer et meget let glimmerudtryk, som virkelig er lækkert.

Med i sættet er et ark die cut blomster. Jeg synes ofte, die cut figurer kan være svære at bruge, men Cosmo Cricket har vedlagt nogle meget inspirerende idéer, så jeg lykkedes faktisk med at få brugt nogle af disse blomster. Jeg chalkede kanterne for at give blomsterne mere dybde:

Har du det som mig: når jeg får nye legesager indenfor døren, er jeg nødt til at lege med dem. Jeg bliver simpelthen inspireret af nye sager!

Tagged , | 4 Comments

Jeg havde da heller ikke lyst til risengrød…

Jeg kan ikke koge risengrød. Men det kan min mor, og hun var så sød at koge mig en portion risengrød. Jeg ville spise den sidste portion i dag, og ville varme den i mikroen. Fint nok – det plejer egentlig ikke at være et problem.

Men da jeg kom ud i køkkenet for at hente min skål, så det sådan her ud:


Der var ikke meget tilbage i skålen, men se så mikroen:



Jamen, jeg havde da slet ikke lyst til risengrød…

Jo, jeg havde faktisk. Men sådan er livet ;o)

Hvilke papirer foreslår du, at jeg bruger, når jeg scrapper dagens begivenheder?

Tagged | 6 Comments

Lidt mindre irriteret

Endelig virker det som om min influenza er på tilbagetog – jeg har stadig ondt i halsen, men det går fremad. Så meget at jeg var til undervisning på uni i dag. Peter Christensen forelæste (nej, det gør han faktisk ikke. Han underviser) om, hvad vi kan vide og hvor vi kan finde viden om pest i Danmark før 1645. Det var som altid interessant og oplysende. Efter undervisningen fik jeg talt med Peter om min opgave, og han syntes, at min idé lød spændende, og han ville gerne vejlede. Det er super.

Planen er nu at klø på med min pestopgave, mens min dispensationsansøgning til specialevejledning behandles af studienævnet. I aften skal jeg hente min mor på arbejdet, og så har vi et lille projekt, vi skal ordne, men imorgen formiddag skal jeg se, om jeg kan finde noget mere litteratur, flere kilder til mit emne. På den måde må jeg kunne snævre mit emne ind, begynde at skrive og få sendt noget til Peter. Den her opgave ikke tage fusen på mig. Den skal skrives i rimelig god tid, så jeg har en chance for at bruge tid på mit speciale snart igen.

Jeg har scrappet et layout for første gang i lang tid; men jeg kan endnu ikke vise det, da det er til en særudgave af LM Style. Jeg har også fået lavet et part kort, så dem kommer der billeder af snarest.

Tagged , | 2 Comments