Regnvejr og rigdom…

Min næste sidste dag i USA i denne opgang; jeg forstår ikke rigtigt, at der allerede er gået næsten 1 måned, siden jeg tog hjemmefra. Men det er der, og onsdag er hjemrejsedag. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme hjem. Jeg har haft en virkelig spændende rejse, men også en rejse, hvor jeg har boet hos andre mennesker, spist anderledes end jeg normalt ville, været på hele tiden på et fremmedsprog og ikke mindst været væk fra Kristian, min familie og mine venner. Det er udfordrende, spændende, interessant, fantastisk og opslidende at være alene så længe, og nu længes jeg efter hjemme.

Tirsdag formiddag udspillede sig nogenlunde som mandag formiddag, bortset fra at vi tog tidligere i butikken, hvor jeg shoppede lidt for mig selv og lidt for Louise, mens Thad og Jackie arbejdede. Omkring klokken 13.30 kørte vi mod The Edsel & Eleanor Ford House, som ligger ved bredden af Lake St. Clair godt en times kørsel fra Lifetime Moments’ hovedkvarter. Det var ikke spændende vejr, men det var alligevel en fin tur. The Ford House ligger bedårende på et kæmpe stykke land beplantet i sin tid af Jens Jensen en dansk havearkitekt, som familien Ford hyrede til at lave deres have. Huset er i engelsk stil med smukke stentage, interiøret er hentet på engelske manor houses og kunsten på væggen er toppen af den europæiske kunst: van Gogh, Fra Angelico, Degas, Renoir, Holbein etc. Huset er opført fra 1926-29, og det er umuligt at forestille sig den rigdom, familien må have haft, når de havde råd til at opføre et hus af denne kaliber og flytte ind i det i krise- og krakåret 1929.

Der var stort set ingen gæster udover os, så vi tre fik en privat rundvisning i huset. Det står som da Eleanor Ford døde og forærede huset til staten. Imponerende og interessant – og måske lidt uventet meget elegant med omtanke for detajler og design. Vi måtte desværre ikke tage billeder indendøre… Jeg ville ellers gerne have haft et billede af blomsterværkstedet, sølvbordpladerne i køkkenet og alle de smukke møbler og kunstgenstande.

På meget amerikansk og velhaverisk maner blev vi hentet af en shuttle, som kørte os i tørvejr fra hovedhuset til The South Cottage, datterens legehus og garagen. Jeg kan nok ikke sige mig fri for at have været mest fascineret af datterens legehus. Hun fik det af sin farmor i 1930 til sin 7 års fødselsdag, og det er et fuldt funktionsdygtigt hus opført i 2/3-skala. Køkken, wc, radiatorer mm – alting virkede den gang. Josephine Ford, som datteren hed, blev undervist i husførelse, etikette, fremmedsprog mm i sit eget lille hus. Det eneste hun ikke fik lov til, var at være der alene samt overnatte; formentlig stærkt tilskyndet af Lindbergh-kidnapningen.

Jeg nød vores ekskursion til the Ford House, og jeg nød efterårsfarverne i parken omkring det store hus. Og jeg fik set sorte egern, hvilket jeg ikke tror, jeg har set før. De er nøjagtigt samme størrelse som vores røde, men de er så bare sorte (jeg ved godt, at den lille fyr i træet er svær at få øje på, men han er der altså):

På vej hjem fra vores udflugt spiste vi middag på California Pizza Kitchen, hvilket var en fin oplevelse. Pizzaerne var interessante og ikke bare en pepperonipizza med masser af ost. Min var derimod med aubergine, peberfrugt og gedeost – en meget delikat sag. Endelig bød restauranten også på, hvad jeg forestiller mig bliver turens sidste, et “vaske-hænder-skilt”:

Vi slog også et slag forbi Target, så jeg kunne købe mig en større carry-on taske, så jeg kan få flere af mine papirer med hjem i ét hug. Resten af aftenen stod på internet og pakning for mit vedkommende.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *