Monthly Archives: October 2007

Mit første udhulede græskar

Susan havde en plan, en hemlig plan, for tirsdag: vi skulle i Sacramento Zoo og se fire pingviner, som var på retreat fra San Fransisco Zoo. Som banneret siger: They are here! They are hot!

Der er normalt ikke pingviner i Sacramento Zoo, så vi måtte naturligvis besøge dem, mens de var der. Der skulle have været en “penguin talk” klokken 9.30, så vi var tidligt oppe og ude af røret for at nå at høre, hvad pingvinerne eller deres mennesker havde at berette. Desværre var der slet ikke nogen “penguin talk”, så vi gik i stedet på besøg i resten af Sactos ikke ret store zoologiske have. Vi var så heldige, at giraffen lavede en lille opvisning, så vi fik set ham fra flere vinkler:


Den ene af de røde pandaer lavede et også velvilligt stykke modelarbejde for os, så vi rigtigt fik set dens store bløde hale og nuttede ansigt – den anden røde panda sov:


Ja, der var så også fjogede dyr i zoo, og Susan mente bestemt, at jeg måtte foreviges som safariturist med alt for stort hoved…


Efter vores korte visit i zoo kørte vi ud og ordnede nogle forskellige ærinder som at købe slik til Susans secret sister, vi forsøgte at købe pink bagels, vi handlede ekstra Jelly Bellies og så videre.

Eftermiddagens højdepunkt var, at vi skulle udhule de græskar vi havde handlet på pumpkin patchen. Det var mit første udhulede græskar, så jeg havde faktisk glædet mig meget. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Processen er som følger: vælg og køb dit græskar – gerne på en lokal pumpkin patch, så du kan få en god dag ud af det også. Her er familien Berg + Mallings græskar 2007:


Skær toppen af græskaret løs; vær forsigtig og lad eventuelt en moden person udfører denne del af eksperimentet:


Fjern alle kerner og nams fra græskaret og fjern en del af kødet på den side, hvor du vil skære dit motiv. Siden skal være relativt tynd, så du nemt kan skære det ønskede motiv, men ikke så tynd, at den nemt går i stykker:


Vælg dit motiv og følg instruktionerne, hvis der er sådanne:


Monter motivet på græskaret og prik huller langs kanterne på dit motiv:


Når du har prikket langs alle kanter, fjern skabelonen, så du nu blot har den prikkede version på dit græskar:


Begynd så forsigtigt at skære langs med prikkerne for at fjerne skind og kød fra de dele af græskaret, der ikke skal være der længere:

Fortsæt efter samme mønster indtil hele motivet er skåret ud, så du kun har dit fine motiv tilbage. Egentlig ganske enkelt og meget effektfuldt. Her ses Ryans, Susans og endelig mit græskar. Vi tændte ikke David og Jeffs før Halloween:



I ramme alvor så var udhuling af græskar super skægt, og jeg besluttede, at jeg måtte have et græskarudskæringssæt med hjem, så jeg kan udhule flere græskar i fremtiden.

Tagged | 3 Comments

B-dag

Noget af det, der har været planlagt, siden Susan og jeg først begyndte at snakke om mit besøg, var en udflugt til Jelly Belly fabrikken. Og mandag var så dagen for farverige bønner en masse. Der er cirka en times kørsel fra Susans hjem til fabrikken, men vi slog først et smut omkring Panera Bread, så vi kunne få noget morgenmad. Oktober er Breast Cancer Awareness Month, og i den anledning har Panera Bread lavet en “pink” bagel med tørrede kirsebær og tranebær formet som en sløjfe. Sådan én måtte vi selvfølgelig smage. Og lad os bare sige, at den var super lækker:


Vi kom på vores tour af Jelly Belly fabrikken, hvor vi så, hvordan bønnerne blev lavet. Det er et sindrigt system men metervis af samlebånd, højteknologiske robotter og en forfærdelig masse sukker. Fabrikkens tema er meget gennemført med masser af primærfarver, bønner og mosaikker, der er lavet af tusindvis af bønner, som den primære dekoration på væggene. Jeg tog billeder af nogle af dem, og måtte have et billede af mosaikken af min gode ven Benjamin Franklin:




Susan mente, at jeg skulle have et tomt gavekort til min scrapside fra fabrikken, så derfor ville hun købe et til mig. Det var tydeligvis ikke noget nemt ønske: de to damer, der oprindeligt ekspederede os, anede ikke hvordan man aktiverede et gavekort, så der måtte tilkaldes en manager. Resultatet blev, at tre kvinder stod samlet om kasserapparatetet for at få fut i et $5 gavekort. Det nemmeste havde været, at vi bare fik et tomt kort, men det kunne virkelig ikke lade sig gøre. Og alligevel endte det med, at jeg fik og brugte et gavekort OG Susan fik et tomt gavekort. Much Ado About Nothing…


Vi måtte på fotosafari på fabrikkens område, og vi overtalte et sæt venlige ældre kvinder til at tage et billede af os foran den gigantiske Jelly Belly foran fabrikken:


På vej ud af parkeringspladsen opdagede vi det her skilt, og det viser da i det mindste, at de har humor hos Jelly Belly:


Videre til downtown Sacramento, hvor vi spiste frokost på Hardrock Sacramento. Maden på Hardrock er den samme over hele verden, men det er nu alligevel en meget fin oplevelse at sidde blandt alle rock memorabiliaerne, mens man spiser. Vores tjener, John, var meget beleven og imødekommende; jeg oplever gang på gang, at service er noget helt andet i USA end i Danmark. Jeg ved ikke, om jeg bedst kan lide den danske eller den amerikanske tilgangsvinkel, men jeg kan bestemt mærke forskellen.


Jeps, et “vaske-hænder-skilt” fra Hardrock:


Kort tid inden vi skulle ud og spise middag på L&L;, kom Ryan ned fra sit værelse iført alt muligt gear. Vi blev enige om, at han var udklædt som Dreamsickle Boy, og var en relativt ukendt superhelt. Han var virkelig meget morsom, og han gik ind i sin rolle med liv og sjæl:


Vi blev overrasket af en tordenstorm efter vores middag – det hamrede ned fra oven og det lynede også en del. Fuldstændig som en voldsom sommerstorm i Danmark; det var smukt og forfriskende:

Tagged | 1 Comment

Nightmare before Christmas

Søndag var en stor blanding af årstider og helligdage; vi lagde ud med julemorgen (som jeg desværre ikke kan vise billeder af endnu, da de er på Susans kamera). Susan og jeg havde, som I ved, pyntet et lille juletræ lørdag aften, vi havde lagt nogle få gaver under træet og fyldt drengenes strømper med gaver. Da drengene stod op, var de temmelig forvirrede over, hvorfor deres strømper hang fremme, og der pludselig stod et juletræ i stuen. Vi måtte naturligvis drille dem lidt, så vi sagde, at det kunne vi jo ikke vide… Hvad troede de?

Vi satte os alle sammen på gulvet i stuen, åbnede gaverne og hyggede os kortvarigt med det. Jeg fik en rigtig fin gave: 3 ark rubons (et med pingviner), en bøtte the og et Halloweensæt bestående af sokker og t-shirt. T-shirten er dekoreret med tre blinggræskar og teksten Happy Halloween 2007. Og endnu bedre: den passer perfekt. Den skal jeg have på til Halloween.

Efter vi havde åbnet gaver spiste vi morgenmad: en æggeret med skinke, ost og champignon samt “cinnamon rolls”. Måske ikke den allersundeste morgenmad, men det var meget julet og hyggeligt.

Planen for resten af formiddagen var at tage i biffen og se Tim Burtons Nightmare before Christmas i 3D. Der er tilføjet nogle fine 3d-effekter som bl.a. græskar, der popper ud i hovedet på publikum og en klar fornemmelse af dybde undervejs i filmen. Det er en skæg oplevelse at se en gammel kending med nye features. Og så var der et nyt “vaske-hænder-skilt” på wc’et i biffen ;o)



Susan var ikke på toppen, så hun tog en lur, da vi kom hjem fra biffen. Jeff løb nogle ærinder, David og Ryan legede i hverdagsrummet, og jeg surfede på nettet, gik en tur i området for at se lidt på efteråret, som er helt anderledes i Sacramento-området end i LA-området:



For Susan og jeg skulle middagen indtages på Chevy’s sammen med et hold af andre LM’ere. Som det altid er tilfældet var det hyggeligt at møde andre scrappere, og vi havde en dejlig middag i hinandens selsskab:

Tagged | Leave a comment

Green Tangerine, Creepy Zone eller Græskar Galore…

Susan bor i nærheden af en helt igennem fantastisk scrapbutik: Green Tangerine, hvor vi var skrevet op til at deltage i et kursus under kyndig ledelse af Melody Langworthy, som tilsyneladende er noget ved musikken i vores “branche”. Kurset var et relativt stort minialbum med temaet 31 days of Christmas. Klasseværelset var lyst og fint indrettet med stålborde og kæmpestore kontorstole, så der var rigeligt plads til både Susan, min og Twinkle, som naturligvis er med i USA:


Melody Langworthy havde designet et album, som virkelig ikke kunne laves færdigt på de 2½ time, der var afsat til kurset. Hun underviste i 3 timer, og det blev vi ikke mere færdige af. Der skulle stemples en forfærdelig masse, og der var ikke rigtig tid til at tænke over den kunstneriske side af projektet. Undervejs besluttede jeg mig for ikke at pynte albummet, men kun fokusere på de basale dele. Så kan jeg altid gøre albummet færdigt senere, når jeg har tid og ro til at skabe noget, jeg vil sætte pris på. Men grundlaget findes nu, og godt begyndt er trods alt halvt fuldendt.

Jeps, det her er et billede af Melody Langworthy, mens hun gennemgik en del af kurset:


Og når jeg skriver, at Green Tangerine er en fantastisk scrapbutik, så mener jeg det. Butikken er indrettet stramt, elegant og gennemført. De har dedikerede klasseværelser: to til almindeligt scrap og et til digital scrapbooking. Meget professionelt og super lækkert. En forretning jeg bestemt ikke ville have noget imod at bo i nærheden af. (Og ja, jeg var naturligvis nødt til at handle lidt, når nu jeg havde alle disse muligheder lige foran mig).


Vi kørte forbi ToGo’s på vej hjem fra kurset. Vi blev betjent af den nye dreng bag disken, og han var rimeligt stresset og ikke ret hurtig. Men vi fik vores salater og sandwiches, som faktisk ikke var så ringe endda.

Eftermiddagens program bestod af et besøg på den lokale privatskoles efterårsmarked og en tur til pumpkin patchen. På efterårsmarkedet fik jeg mulighed for at prøve en såkaldt “cake walk”, som basalt set er stopdans, hvor man går rundt i en cirkel med numre. Når musikken stopper, trækkes der et nummer, og hvis man står på det nummer, vinder man en kage. Inden vi gik ind for at “cake-walke”, sagde Susan, at hun aldrig vandt noget, når hun deltog i “cake walks”. Fint nok. Vi gik en runde, og kvinden ved siden af mig vandt. Vi fik en bonusrunde, og sørme om ikke Susan vandt. Hun valgte en brownie med alt muligt sært ovenpå: chex mix, peanuts, candy corn og skumfiduser (amerikanerne har sjove idéer, når det kommer til desserter og kager):

Fra vores opsigtvækkende “cake walk” bevægede vi os til markedets Haunted House, eller Creepy Zone. Ja, jeg er en tøsedreng og bliver nemt skræmt, men et hjemsøgt hus hører med til Halloween-løjerne, så jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej. Og der var en del mindre børn, der gik ind og ud af det hjemsøgte hus, så jeg tænkte, at jeg nok kunne klare det. Det kunne jeg også, men både Susan og jeg nåede at blive småparanoide og lettere skræmte af at stå i “venteværelset”. Vi blev ført ind i et mørkt rum med spøgelser i krogene og dyster musik. Det var egentlig fint nok til at starte med, men efter 5 minutter begyndte det faktisk at blive lidt intimiderende. Samtidig lykkedes det os at bilde os selv og hinanden ind, at der pludselig ville ske et eller andet. Det gjorde der nu ikke, og resten af turen gennem huset var fin; det var fint lavet med forskellige deltagere, der sprang rundt om hjørner og forskrækkede os. Ikke noget at blive rigtig bange for, og jeg kan nu sige, at jeg har overlevet at gå gennem et Haunted House. Og nej, det var ikke en mulighed at tage billeder af oplevelsen, for der var bælgmørkt inde i huset og udenpå kunne man ikke rigtig se noget særligt.

Vi sluttede markedsoplevelserne af med at spise en saltstang; men ikke bare en hvilken som helst saltstang. Nixen – en saltstang der (i mit tilfælde) var overtrukket med meget sød glasur. Jeg stillede op til fotografering, tog et par bidder og måtte give op. Saltstang med sukker er bare ikke lige mig:


Fra markedet kørte vi til pumpkin patchen, hvor vi trissede rundt og nød vejret, inden vi købte billetter til at gå igennem majslabyrinten. Måske kaldte de det en “maze” for ordspillet med “maize” skyld, for der var ikke tale om en labyrint men snarere end sti gennem majsene. Der duftede skønt af friske majs, og udsynet til den blå himmel gennem toppene af majsene var fint:


Græskarene lå ikke på de marker, hvor de havde groet, men rimeligt tæt på. De var sorteret i store og små græskar, og da vores plan er at lave græskarlamper, var vi nødt til at købe store græskar. Jeg valgte et ret rundt, fladt græskar som havde en meget lys orange farve, mens Susans græskar var lidt højere og havde en varmere orange farve:

Måtte selvfølgelig have et gruppebillede af familien Berg og et af græskarene:


Det var Jeffs fødselsdag, så vi skulle ud og spise BBQ. Vi spiste på et lille sted, som virkelig havde lækre ribs. De var røgede og meget møre. Vi fik dem med corn bread, beans og cole slaw. Corn bread er ret sødt, så jeg spiste kun lidt af det. Jeff måtte stille op til fotografering:


Jeg er så vældigt begejstret, for jeg fandt TO (siger og skriver TO) nye “vaske-hænder-skilte” i går (det ene der hvor vi spiste aftensmad, det andet i en butik):


Aftenens sidste punkt var at gøre klar til vores minijulemorgen. Drengene vidste ikke noget om, hvad der skulle ske, så vi måtte vente til efter de begge var gået i seng. Susan havde et cirka 1 meter højt, fake juletræ, som vi fandt frem og foldede ud. Jeg har aldrig tidligere rørt ved et fake juletræ, og det bliver aldrig et alternativ for mig, men det var perfekt til vores “lillejuleaften”. Vi hang drengenes strømper op over juletræet, pyntede det med farvede lys og nogle forskellige pingvinophæng. Træet var tændt hele natten, så jeg kunne nyde farverne, skulle jeg vågne undervejs:

Tagged | 3 Comments