I vores spisestue har vi to bogkasser hængende, som indeholder mine kogebøger. Tidligere har der hængt et maleri over dem, men det er flyttet ind i vores stue, så nu skulle jeg finde på noget andet. Jeg startede med at hænge en gruppe af sorte rammer op på væggen, og K og jeg snakkede frem og tilbage om, hvad der skulle være i de rammer. Konklusionen blev, at det kunne være sjovt at have en samling af forskellige geometriske mønstre, så jeg måtte i gang.
Billedet stammer fra Lile Sadi.
Jeg var kommet forbi dette tapet på min vej på alverdens boligblogs, og jeg tænkte, at det måtte være muligt at bruge mønsteret som udgangspunkt for noget “kunst” til væggen. Det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort.
Mønsteret består af firkanter, så det er faktisk bare at gå i gang med en tegnetrekant og gåpåmod. Jeg havde begge dele, og kom egentlig meget godt fra start, men undervejs gled mønsteret lidt, så mine firkanter ikke blev lige og derfor ikke duede alligevel.
Jeg måtte starte om og om og om og om og om igen så mange gange, at det til sidst næsten ikke var sjovt! Der er forsøg på begge sider af alle sider på billedet ovenfor, og så mangler der endda det endelige resultat. Flere gange var jeg ved at give op, men jeg kan godt blive ret stædig, så jeg fortsatte.
Efter mange timer og forsøg lykkedes det mig at komme i mål med at tegne mønsteret, og så var det tid til det sjove: At pynte mønsteret med stemplede motiver og farvede stykker karton. Post-it notes er en god ting, når man skal stemple et bestemt sted og ingen andre, og det er jo særlig nemt at bruge dette trick, når man skal stemple på firkantede områder.
De farvede stykker karton fik sorte kanter, så de så mere ud som om de lå indeni mønsteret end ovenpå. Jeg holdt mig nær oplægget og valgte at bruge to lilla og en orange farve, som jo er fine kontrastfarver.
Samspillet mellem de stemplede områder og de farvede stykker virker faktisk rigtig fint, og jeg er glad for at have lækkert karton og baggrundsstempler på lager. Scrap er en hobby, der kan bruges i mange sammenhænge, må man sige.
Beklager at billedet er taget skråt fra;
det er p.g.a. lyset og genskin.
Så var der kun tilbage at få sat “kunsten” i en ramme og hænge den på plads i spisestuen. Ikeas Ribba-serie er geniale rammer, fordi de er enkle og indeholder passepartouter. Jeg har konstateret, at hvis jeg laver noget til at hænge på væggene selv, så løfter det sig meget ved at komme i en ramme med passepartout, så jeg har en samling af Ribba-rammer efterhånden.
Har du selv lavet noget til væggene? Eller har du været frustreret over et mønster, der ikke ville, som du ville?
Det har nærmest regnet fra 1. december og langt ind i midten af januar, men endelig fik vi et par dage med blå himmel, hvilket var vidunderligt. Utroligt som man kan savne en blå himmel, når vejret er gråt i gråt i ugevis.
Tirsdag fik jeg mine oversized sættekasser op på væggen igen, og det var dejligt. De er blevet rykket lidt på væggen (faktisk er den ene bare flyttet om på den anden side), og nu hænger de fint midt for vores spisebord. Det var dejligt at flytte ind i dem igen.
At male og sætte i stand kræver en del af vores repos, som er alt alt for rodet i disse uger. Det kan godt blive lige kaotisk nok, men faktisk er der stort set kun de ting, jeg skal bruge for at male mm.
Torsdag var jeg til Coffee Morning i FNs bygning her i Bonn, og det betød, at jeg havde mulighed for at se Ks kontor. Det man ikke kan se på billedet er, at K sidder med ryggen mod en udsigt over Rhinen ned mod Bonn. Jeg tror, jeg ville vende mig om jævnligt, hvis jeg havde den udsigt.
Jeg har ventet i nogle måneder, men nu blomstrer den første af mine amaryllis, og den er smuk!
De skrammer nederst på karmene ser så uskyldige ud; lige til at male over… Det skulle man i hvert fald tro, men det viste sig, at de var udgjort af silikonerester, og det var nærmest umuligt at fjerne silikonen, og man kunne ikke male over. Ugh! Det tog godt nok lang tid og meget knofedt at gøre karmen klar til at blive malet.
Efter en hård arbejdsweek-end, hvor jeg har været alene hjemme, tænkte jeg, at en kop mælk med kaffe måtte være på sin plads. Ah…
For en hel del år siden, fik jeg en meget flot lampe af min onkel. Både K og jeg er glade for lampen, men efter vi har ændret looket på vores hjem, stikker lampeskærmen mere og mere ud. Jeg har betegnet lampeskærmens look som inspireret af bedstemors underbukser… Jeg har haft købt flere lampeskærme, men jeg har returneret lige så mange, for lampen er ikke i en moderne størrelse, ej heller er fatningen det. Jeg måtte indse, at hvis der skulle ske noget med looket af lampeskærmen, så måtte det ske på den ramme, der allerede sad på lampen.
Mit første forsøg var at spraymale lampeskærmen, og det havde jeg egentlig rimelig stor tiltro til, da jeg tidligere har sprayet en lampeskærm med succes.
Det virkede absolut ikke i denne omgang; faktisk blev skærmen bare endnu mere grim af det forsøg. På billedet ser lampeskærmen måske nogenlunde tilforladelig ud, men når den var slukket, så det virkelig skrækkeligt ud.
Udgangspunktet var så, at folde en ny skærm, og her er det en stor fordel at være scrapper: jeg havde lækkert karton og en scorpal klar, og der er ingen tvivl om, at særligt scorpal’en gjorde det meget nemt at lave fine folder. Jeg brugte den gamle lampeskærm som skabelon for min nye skærms størrelse, og så gik jeg ellers i gang med at folde. Jeg endte med at bruge fem ark karton, som blev limet sammen.
Mange af de instruktioner jeg havde set på nettet, samlede skærmen ved hjælp af silkebånd, og det var ikke et look, der talte til mig. Da jeg skilte vores skærm ad, konstaterede jeg, at den var syet fast, og det besluttede jeg mig for også at gøre med min egen lampeskærm.
Det føltes lidt skræmmende at gå i gang med at sy skærmen fast på stativet, men da jeg først var kommet i gang, gik det faktisk nemt nok. Det tog da noget tid, men det var egentlig en ret simpel proces, og det er jo nemt at sy igennem karton, så der var ingen problemer.
Jeg valgte bevidst at sy med en sort tråd, fordi jeg tænkte, at det ville give lampeskærmen lidt mere kant; det har jeg ikke fortrudt.
Da jeg havde syet skærmen fast til stativet, var der bare tilbage at montere den på lampen og se resultatet. Skærmen drillede mig lidt og så skæv ud (som det ses på billedet), men K fik drejet den, så den nu ser lige ud.
Når lampen er slukket ser lampeskærmen helt fin og hvid ud, hvilket naturligvis også var målet. Faktisk er jeg ret imponeret over, hvad man kan med lidt karton og tråd. Jeg er også ret glad for, at jeg valgte sort tråd, for jeg synes, det er en fin effekt, at man kan se stingene.
Når lampen er tændt, kan man se der, hvor der er dobbelt lag papir, men mon ikke vi lever med det? Det er i hvert fald en langt pænere lampeskærm nu end før, og hvis vi bliver trætte af denne skærm, er det nemt at lave en ny.
Mandag malede jeg væggen over wc’et på vores gæstewc i samme grå farve som på reposen. Det er planen, at der skal monteres et par hylder på denne væg, så der er plads til lidt dims og måske til gæsters toiletsager og den slags.
Tirsdag flyttede jeg et maleri fra vores spisestue ind i stuen sammen med min Kähler fiduciastage, som passer så fint i farverne til maleriet. Jeg er i tvivl om, om lampen skal blive stående, men den er jo heldigvis nem at flytte rundt på.
Onsdag bød på et forhængsprojekt, som drillede mere, end jeg havde forventet, men som i sidste ende blev præcis, som jeg gerne ville have det.
En dejlig frisk ny lampeskærm er da fristende at snuppe et billede af, når der ikke er meget lys udenfor.
Så blev det spisestuens tur til at få en omgang; jeg nåede kun at pille spisestuen fra hinanden torsdag og fredag, så maleriet kom til at vente til week-enden. Jeg maler ellers normalt, når K er på arbejde, for han er ikke vild med at male, og da det er “mine” projekter, forsøger jeg at lade ham slippe for at blive rodet ind i det griseri maling er.
Fredag aften var vi i Ikea for at købe skabe til spisestuen (der var ingen skabe i lejligheden, da vi flyttede ind, så vi har løbende investeret i opbevaringsløsninger), og de skulle samles lørdag. Min tossede mand gik ind i skabet – og kom ud af skabet igen…
Efter at have knoklet hele lørdagen med at male vægge, samle skabe og fylde dem, vågnede jeg søndag til dette herlige syn: Vores porcelæn sat på hylder i de store fine skabe, og masser af plads til andre sager. Nu skal der bare sættes nogle låger på, og så er det fjong.
Vores badeværelse og soveværelse ligger udfra en lille mellemgang på vores tredjesal, og for enden af den lille gang har vi en reol stående, hvor vi opbevarer værktøj, mine scrapalbum, diverse rengøringssager og den slags. Der er desuden plads ved siden af reolen, hvor vi opbevarer vores støvsuger og forskellige andre praktiske sager, der ikke er så nemme at opbevare på hylder eller i skuffer. Siden vi flyttede ind og etablerede dette opbevaringsområde, har jeg ønsket at sy et forhæng til at skjule alle sagerne, da det nok er praktisk men ikke kønt med sådan et område.
Da vi var i DK i forbindelse med min fødselsdag, var vi også en tur i Stof og Stil, hvor jeg købte noget stof til forhænget. Hos Ikea købte vi en gardinstang, og så var vi sådan set klar til at få skjult alle sagerne. Første skridt var at sætte gardinstangen op, hvilket var et joined venture, hvor K borede hullerne og jeg satte stangen op. Lad os bare konstatere, at den ikke kommer ned lige foreløbig, for jeg måtte have gummihammeren i gang for at få den op…
Næste skridt var at sy gardinet, og det skulle vise sig at byde på lidt udfordringer. Jeg endte med at sy rynkebånd i tre gange, før det blev præcis, som jeg ville have det.
Da rynkebåndet endelig sad, som jeg ville have det, var det tid til at få lagt gardinet op til den korrekte længde. Som det tydeligt ses her, var stoffet alt for langt. Men hellere det end at mangle et par centimenter.
Første forsøg på at lægge gardinet op var ikke en total succes, da jeg fortsat syntes, at det var lige det længste. Jeg overvejede faktisk at lade det være sådan, men det kunne jeg trods alt ikke få mig selv til, når jeg var kommet så langt.
Jeg lagde gardinet godt 2 centimeter op, og det var lige det, der skulle til for at det for alvor blev fint. Nu er der en lille smule luft mellem gardin og gulv, og stoffet hænger tungt og flot.
Efter et par timers arbejde ser den lille mellemgang nu betydeligt bedre ud, og jeg er glad for, at det endte med, at vi dækkede reolen til. Opbevaringsfunktionerne er nøjagtigt de samme som tidligere, men det ser bare pænere ud. Og det du ser på billedet her, er faktisk det første jeg ser, når jeg går ud af soveværelset om morgenen. Det er da rart at starte dagen med noget pænt at kigge på.
I december meldte jeg mig til et onlinekursus: 
Jeg ved ikke, om jeg er super tilfreds med kortene, men det er sjovt at lave clean and simple kort efter andres oplæg. Til disse kort har jeg brugt PTIs Stitches and Swirls, som er et nyt favoritsæt, der kan bruges både til baggrund og som det primære motiv. Jeg har stemplet med Versamark, som virkelig er et fantastisk produkt, som jeg burde bruge meget mere.
Da jeg ikke længere har en Silhouette, printer jeg pdf’erne og skærer i hånden. Heldigvis har jeg skåret ting i hånden i noget, der ligner 20+ år (og altid med den samme gule skalpel, som endda har været med mig i USA to gange), så det generer mig ikke at måtte være min egen skæremaskine.
Det tog egentlig ikke ret lang tid at skære delene ud og sætte de to dele samme, så de dannede et fint lille 3d-billede. Da det samlede billede var lidt mindre end passepartoutet i min Ikea-ramme, satte jeg billedet på en sort baggrund.
Resulatet er faktisk, at det ser ud som om der er hul i rammen nedtil væggen nedenunder, hvilket er en ret fin effekt.
Nu hænger den fine lille skov på vores accentvæg i stuen, og jeg har udført endnu et af årets projekter. Det er muligvis et lille projekt, men det indgår trods alt i mit forsøg på at gøre vores hjem endnu bedre at bo i.
Naturligvis måtte billedet fra 1. januar være af fyrværkeri, som det så ud fra vores vindue på fjerde sal. Der var nogen, der stod på den anden side af huset foran os, som virkelig havde investeret i noget krudt.
Ja, ja, der står den 3. på billedet, men nogle gange laver man fejl uden at have mulighed for at rette dem efterfølgende. Den 2. januar var vi hos vores venner Mel og Daniel for at fejre vores ven Cyrus’ 30 års følis. Det var en rigtig hyggelig aften i super godt og inspirerende selskab.
Naturligvis er der også fejl her… men jeg ved jo, hvordan det hænger sammen, så mon ikke det går endda. Tirsdag fik jeg lavet min pompomkrans, som nu hænger så fint og pynter på badeværelsesdøren.
Den 4. gik jeg så i gang med første del af malerarbejdet: Væggen modsat vores spisestue fik en omgang med “grå emininse”, og det er en smuk, mørk mørk grå farve, som jeg med det samme var vild med.
Mens jeg malede videre – nu i vores stue – torsdag, var det virkelig vanvittigt vejr ude. Det stormede, regnede og som det ses på billedet så haglede det også. Vi har ikke set noget sne, men store hagl har der været rigeligt af.
Den 6. januar kæmpede jeg fortsat på at få malet stuen, og jeg var nået til at male vores accentvæg. Lad mig bare sige det som det er: Jeg elsker at male, men det er ikke sjovt at sætte malertape op i næsten tre meters højde. Til gengæld er det alt besværet værd, når resultatet bliver godt.
Nogle gange er det de små ting, der gør en forskel. Vi har et stort Europakort hængende i stuen, og det har indtil nu hængt på en lidt kluntet og meget skinnende krog. Jeg fik den idé, at vi kunne hænge det på en knage. Desværre fandtes den ikke i sort, men så er det godt, man har spraymaling på lager. Nu hænger kortet på væggen på sin fine sorte knage.
I dag dufter stuen af et mix ny maling og udsprungne hyacinter, og det er bestemt ikke noget dårligt mix. Som det kan ses i baggrunden, er der sket en helt masse i stuen i løbet af få dage. Farven på accentvæggen er igen en mørk mørk grå (egentlig en anden end i gangen, men det er svært at se forskel på dem), og det gør en kæmpe forskel med en mørk væg fremfor et helt hvidt rum.
