Inden solen slog til for alvor var vi ude på haveloddet, da der var nogle bønner og ærter, der skulle have et sted at vokse. Jeg måtte endnu en gang konstatere, at det kniber med at holde jorden ren. Men vi må håbe, at det kommer til at gå nogenlunde alligevel.
Heldigvis virker det som om de fleste af vores planter vokser, og det er jo dejligt at se, at trods den sene start, så kan vi ende med at få lidt ud af haven. Jeg er spændt på at se, når rødkålene former sig mere til de runde kål, vi kender, for lige nu står der et antal relativt tynde stænger og venter på den store vækst.
Dette græskar (eller er det mon en squash) har fået fat og er vokset godt til, og har sågar sat en enkelt blomst.
Til trods for at der tydeligvis er nogle biller, der godt kan lide kål, så ser det også ud som om rosenkålene hænger i. Dem glæder jeg mig meget til at kunne høste – elsker rosenkål.
Vi kunne tage vores første høst med hjem: lidt jordbær, 1 ært og en vildfaren radise. En høst der forhåbentlig kun er den første af mange.
På en af kartoflerne sad denne smukke bille, og K var i tvivl om, om det var en kartoffelbille, og en umiddelbar internetsøgning tyder på, at det godt kunne være en kartoffelbille… Vi fjernede den under alle omstændigheder, men hvis der er en er der jo nok også flere. Forhåbentlig klarer vores kartofler sig alligevel.
Jeg scrapper alt for lidt. Punktum! Men i sidste uge fik jeg scrappet dette layout med et kort over og billeder fra Venedig. Idéen med kortet og de runde billeder fandt jeg hos Kelly Purkey. Hun havde også sat tråd mellem de enkelte steder, men K og jeg krydsede frem og tilbage over vores eget spor gennem Venedig, så jeg nøjedes med billederne.
Jeg er egentlig ikke så begejstret for runde billeder, men i denne sammenhæng synes jeg, at de fungerer super godt. Det ville formentlig også se rigtig sært ud med firkantede billeder.
På bagsiden af en Basic Grey Origins tab fik jeg noteret datoen, men ellers er der ikke meget dokumentation andet end stedernes navne.
Lageret med ældre thickers kommer ikke så ofte i sving længere, men de er jo super fine, så det er vist en fejl, at der ikke bliver scrappet mere her i huset.
Det her var et skægt layout at lave, og jeg kunne faktisk godt forestille mig at lave noget lignende i digital form til vores årsbøger.
Søndag var vi ude for at kigge nærmere på nogle af de kolonihaveforeninger, vi er interesserede i, og derefter kørte vi en tur i Ahrtal. Da vi kom igennem Mayschoß, stod der en stor skare af mennesker og kiggede ned i floden, hvilket jeg gjorde K opmærksom på. Uden at tænke ret meget over det sagde han: Det er entenrennen!
Jeg var ret meget et stort spørgsmålstegn, men K fik hurtigt forklaret, at det er en slags tombola, hvor man køber en badeand med et nummer på. Alle badeænderne bliver så smidt i floden, og så er der præmier til ejerne af de badeænder, der først når målstregen. Virkelig et tosset koncept – men også lidt hyggeligt. Det var i hvert fald skægt lige at opleve denne tradition på klods hold.
Efter nogle dage med masser af sol og varme tog vi i haven for at få plantet mere og se til det, der allerede vokser derude. Det var vildt at se, hvor tør jorden var blevet på de få dage uden regn. Og det til trods for at maj nærmest sejlede væk. Det er ikke nemt at være bonde.
Peberfrugterne trængte til vand – og det fik de. Inden vi kørte igen var de betydeligt mere glade, end da vi kom, så der er da håb endnu. Der var en del jordbær på nogle af planterne, så dem skal vi nok snart køre ud og kigge nærmere på.
Begge rækker med kartofler så ud til at trives og vokse flot til. Også rødkålsplanterne og nogle af rosenkålene trives. Hvidkålene hænger lidt mere i bremsen, men de vokser da.
Jessica havde fremavlet nogle flere græskar og squash, som vi fik plantet. Så får vi se, om det er for sent, eller der bliver noget ud af planterne. Det her forår har været så ringe, at vi bare er kommet alt for sent i gang med det konkrete arbejde, men vi håber endnu.
Jeg fik desværre ikke taget et billede af haven lidt på afstand, men der ser den altså væsentlig bedre ud, end den gør tæt på. Men hvis vi skal være med i haveprojektet næste år, så skal vi altså have fræset jorden ordentligt i efteråret og foråret, for ellers er det bare alt for meget unødigt mas.
Når det bliver varmt, skal jeg lige vende mig til at lave noget lettere aftensmad. I går besluttede jeg mig for en kombination af bagte auberginer og citrusmarinerede kikærter. Begge retter var lækre, og de passede godt sammen. Fordi aubergineretten kommer fra et blad fra Albert Hein, tænker jeg, at det vil være smart at skrive den ind her, så den er til at genfinde.
Safrancreme: 150g græsk yoghurt | 2 spsk citronsaft | lidt safrantråde | salt
Kværn safrantrådene sammen med salt og mix derefter alle ingredienser til en jævn creme. Kan med fordel trække et par timer i køleskabet, og kan gemmes nogle dage.
Auberginerne: 2 auberginer | 2 spsk pinjekerner | 1 håndfuld granatæblekerner | frisk basilikum | olie | salt & peber
Varm ovnen op til 200°. Skær auberginerne i to dele, skær et pr slidser i auberginekødet og pensl dem med olie. Kom salt og peber på. Bag auberginerne 30-40 minutter, indtil de er gyldne og falder lidt sammen. Lad de færdige auberginer køle af til stuetemperatur. Rist pinjekernerne. Pynt auberginerne med safrancreme, pinjekerner og basilikum og server.
Ja, ja, vi ved det jo godt – kort til drenge og mænd er bare ikke nemme at lave. Da jeg for et par uger siden holdt kortkursus for UN Spouses måtte jeg i sidste øjeblik lave et kort, der kunne bruges til drenge / mænd, og det blev et lift af dette kort. Det var et nemt kort at lave, og jeg tænker, at jeg måske skal have et par i samme stil på lager… Men det er lige det med at få lavet dem til lageret.
Den stjerneformede tag er fra PTI’s Tremendous Tags, som er et sæt virkelig fede dies. Jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at bruge dem meget, og måske ikke mindst stjernen, som er så fin.
Lone brugte dette kort til Ks fødselsdag, så det blev netop brugt til en herre-fødselsdag. Nu er det så “bare” at lave lidt flere og have i baghånden.
Mens store dele af Tyskland slås med voldsomme oversvømmelser, og vi her i Rhinlandet også får vores andel af ekstra vand, så er der noget, der tyder på, at det faktisk bliver lunere og måske endda også sommer… Terrassen udvikler sig i hvert fald med rygende fart, og jeg kunne nemt tage billeder derude dagligt for at dokumentere alting.
30. maj var endnu en regnvejrsdag, og det våde og blæsende vejr fik mange af bladene til at drysse af Erikas rose. Heldigvis har den nyere og friskere blomster, som fint klarede sig gennem uvejret.
Jeg synes ikke, at det er nemt at have roser: De får lys, stråleplet og alle mulige andre sygdomme, og jeg har desværre måtte rydde ud i beholdningen. Men! Når de så blomstrer, så er det jo forrygende smukt. Min Balmoral blomstrer nu, og jeg elsker dens krøllede røde blomsterhoveder, som dufter jordet og lækkert.
I efteråret 2011 fik jeg en lille vinstok af Margits J, og selvom det ikke går stærkt, så vokser den. Og *hvis* jeg får kolonihave og drivhus, så regner jeg med at vinen skal flytte ind i drivhuset, men indtil da glæder jeg mig over, at den fortsat lever.
En anden plante, der fortsat lever og tilsyneladende også trives, er den lille plante, jeg hentede med hjem fra Sirmione. Det seneste påfund fra denne plantes side er, at den blomstrer på lange ranglede stande.
Denne klatreplante har fundet en fine måde at brede sig på: Den har simpelthen smidt sig i det lave cementfad og nu danner den rødder. Det er jo mægtigt, for så kan jeg få flere bunddækkende planter.
Tidligere på sæsonen måtte jeg indse at bunden var gået ud af en af plantekasserne, og K og jeg måtte reparere den på en måske mindre elegant måde, fordi den sidder, så det ikke var til at komme ordentligt til den. Men som Finn sagde, så kan man jo ikke se det, når den er plantet til – og det stemmer.
Lupinerne har nu langt om længe sat blomsterstande, og det er sent i forhold til 2011, hvor de faktisk blomstrede for fuld udblæsning allerede i slutningen af april. Det siger noget om, hvor slemt det her forår har været.
Nu kan man ane det lilla på spidserne af de franske lavendler. Det er så dejligt med planter, der har lidt mere historie end blot at være købt i et plantecenter i nærheden.
Det er tredje sæson, jeg har har blåbær, men jeg har endnu til gode at spise et hjemmedyrket blåbær. De seneste sæsoner har fuglene spist dem fra mig, men i år skulle det være løgn, så nu har jeg sat net rundt om den busk, der har bær. Også disse to skal med i en eventuel kolonihave.
Nogle frugtvækster der vældigt gerne vokser – og breder sig – er jordbærene. Denne plante anede jeg faktisk ikke var på vej, og nu blomstrer den for fuld udblæsning.
Pragtspirrene er også på spring med deres herlige rødglødende blomster, og jeg glæder mig til at de står fine og ranke.
Nellikerne er de vildeste til at blomstre, og jeg bliver hvert eneste år dybt imponeret over, hvor mange knopper og blomster, der er på hver enkel lille pude af en plante.
Franske anemoner er noget nyt på terrassen i år, og jeg er spændt på, om der bliver andet ud af det end disse fine blade.
Som nyt har jeg også en hvid løjnantshjerte, og den er om muligt endnu finere end den lyserøde, som allerede er blomstret af. I det hele taget må jeg tilstå, at jeg elsker hvide blomster.
Denne staude satte jeg sidste år, og jeg har resolut glemt, hvad det er for en. Men jeg ved, at den blomstrer med små lilla blomster og at den står fint grøn resten af året. Om den vokser i størrelse synes jeg til gengæld er svært at sige.
Jeg var urolig for, om min hortensia ville blomstrer i år, men nu har jeg spottet begyndende blomsterstande, så jeg er fortrøstningsfuld.
Jeg er temmelig sikker på, at jeg er blevet fan af konceptet kaprifolie – for hvor smukke er de blomster lige? De er fine gennem hele deres liv, og de holder rigtig længe. Og så giver de lige den rigtige mængde farve til en overordnet grøn have.
Og så den video, der inspirerede indlæggets titel.
I dag er der endnu en fødselsdag, der skal fejres med et kort: Merle.de fylder 2 år, så jeg måtte i gang med et kort til hende. Jeg havde fået den idé, at det skulle været et pop-up kort, hvilket jeg ikke tidligere har prøvet kræfter med. Det var faktisk meget sjovt, men jeg tror ikke, at jeg bliver afhængig af at lave den slags kort. Kortet er inspireret af dette kort.
Når man åbner kortet ser man dette lille univers. Jeg har brugt det samme mønstrede papir på for- og inderside. De små træer er egentlig grene fra et julesæt, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Jeg har udstanset to grønne og to brune, og så fjernet bladene fra de brune og limet dem ovenpå de grønne. Blomsterne er fra Flippin’ Out, og jeg har selv tegnet på dem, så de ligner blomsterne fra det mønstrede papir.
I træerne sidder der – ligesom på sidste års kort – en lille solsort, som repræsenterer Merle (hvis navn jo netop betyder solsort). Det bliver vist en fast bestanddel af fødselsdagshilsner til Merle.de.
Som skrevet var det mit første pop-up kort, og det var overraskende nemt at lave selve pop-up-delen. Det er imponerende, hvor lidt der skal til for at opnå en ret stor effekt.
Til lykke, Happy Birthday,
Herzlichen Glückwünsch, Merle!
I dag er det Hannes fødselsdag, og vi har sendt ovenstående kort af sted mod Danmark. Det er jo altid spændende om det når frem i tide… Jeg har brugt Rosie Posie, som er et af mine go-to stempelsæt, når det gælder kort til kvinder. Blomsterne er bare så fine. Det er nemmere at se de stemplede blomster i virkeligheden, end det er her på billedet.
Inden i kortet har jeg brugt Mini Blooms til at stemple en lille detalje i det ene hjørne. Det er fint, når man kan bruge et andet stempelsæt til at understøtte kortets tema.
